I begyndelsen af oktober 2007 havde vi den store fornøjelse at besøge Johannes Larsens hjem – ja man kan udmærket tillade sig at skrive sådan, for det hele står, som om Johannes Larsen lige var gået ud af stuen for et kort øjeblik.
Det er en fantastisk oplevelse at gå rundt i huset og fornemme hele hjemmets atmosfære.
Johannes Larsen var født og opvokset i Kerteminde, hvor hans far var købmand.
I 1901 byggede Johannes Larsen sammen med sin hustru Alhed deres nye hjem på Møllebakken, der dengang lå lidt udenfor byen.
Johannes Larsen fik sin kunstneriske uddannelse på Zahrtmanns Skole i København.
Han var omdrejningspunktet for gruppen af kunstnere, der gerne går under betegnelsen ”Fynboerne” eller "Fynbomalerne".
Lad os begynde i køkkenet, hvor Johannes Larsens hustru Alhed rådede.
Persillehakkeren ligger på køkkenbordet og de flotte krukker til gryn, mel o.m.a. står på hylden.
På tallerkenrækken står smukke tallerkner og fade.
Bemærk det lille vindue over gasbordet og billedet til højre, det giver lys i gangen ved trappen.
Væggene i spisestuen er udsmykket med billeder fra Johannes Larsens egen verden.
De smukke spisestuestole og nederst til venstre et kik ind i dagligstuen.
I dagligstuen hænger der mange af Johannes Larsens naturbilleder på væggene, over døren et billede fra Båxhult i Sverige malet af Fritz Syberg.
Billederne herunder: Johannes Larsens uundværlige piber, til højre et kik ud til haven.
Trappen op til tagetagen og til højre for trappen Alhed og Johannes Larsens hyggelige soveværelse.
Billedet i midten: loftet - "Kredsende storke".
Billedet nederst til venstre: Johannes Larsens stok, hvad var mere naturligt, en stok med et odder hoved på.
Alhed's atelie har også direkte udgang til vinterhaven, men det er ikke helt så rummeligt og mere ydmygt end Johannes Larsen's.
Billedet til højre er Alhed's farvekridt bakke.
Museet har åbent hele året, men besøg hjemmesiden for yderligere oplysninger: //www.johanneslarsenmuseet.dk/
Men vi kan ikke slutte her, for Johannes Larsen har også en historie i Småland i Sverige, som det også kan anbefales at besøge.
Det skal dog bemærkes at der ikke er offentlig adgang, da ejendommene er i privat eje.
I 1870'erne opkøbte Johannes Larsens far, købmand og skibsreder I. A. Larsen, tre skovgårde i Småland. Johannes Larsens onkel, Chr. Eckardt boede med sin familie på den ene af skovgårdene i 1880'erne.
Johannes Larsen var meget optaget naturen og fuglelivet i Småland, så han tilbragte flere somre her og der blev tegnet mange fuglemotiver.
Men i 1905 solgte købmanden skovgårdene, det lykkedes Johannes Larsen at købte Båxhult tilbage i kompagniskab med onklen, billedhuggeren Ludvig Brandstrup.
På vores tur til Småland i 2008 besluttede vi at se Båxhult
Men hvor ligger så Båxhult?
Museumsinspektør Erland Porsmose har ifølge sin bog "Fynbomalerne i Småland" fået en fin køselsvejledning af Johannes Larsens søn Johan (Lysse) Larsen:
"Først over Hallandsåsen til Halmstad og så af "Nissestien", langs elven Nissan mod Jököping, indtil du når lidt forbi Hyltebryk, og så til højre mod Långaryd. Igennem landsbyen og fortsæt på grusvejen ud i skoven og til venstre...."
....og det gjorde vi.
Båxhult ligger smukt i sommersolen omgivet af veltrimmede plæner midt i Smålands skove.
Men der var jo en ejendom mere -
Høljeryd, der også er i familiens eje i dag, hvor ligger den?
Den måtte vi opgive.
Efter et møde med Erland Porsmose, lykkedes det nogle år senere også at finde den.
Vi talte med Jens Syrak og fik lov til at optage nogle billeder af stedet. Tak for det.