.
Fanø er den nordligste af de danske vadehavsøer, der er beboet.
Den eneste mulighed for at besøge øen - hvis ikke man selv vil sejle - er en tur med færgerne "Fenja" og "Menja", der sejler mellem Esbjerg og Nordby på Fanø. Der er afgang fra henholdsvis Esbjerg og Nordby hvert 20. minut og overfartstiden tager kun 12 minutter.
En formiddag midt i ugen er der ingen problemer med ventetid, vi kan kører ombord i løbet af få minutter og færgen er ikke engang helt fuld.
Fra højvande til lavvande går der 6 timer og 15 minutter, så rytmen flytter sig med ca. 1 time i døgnet.
Udgangspunktet for vores besøg på øen er Rindby camping lidt syd for Nordby. Det er øens øldste campingplads, den blev etableret i 1950'erne. Den ældre del af pladsen er opdelt i båse med hække omkring.
Du kan læse mere om campingpladserne på Fanø her
Der var ingen diger eller anden form for beskyttelse af Nordby, kun de højst liggende områder går fri.
Men inden vandet når at trække sig tilbage sætter det ind med frostvejr.
I de mange huse, der var oversvømmet var varmeanlægget ødelagt, så det der ikke var ødelagt af vand blev ødelagt af frosten.
Skaderne beløb op i ca. 15 mill. i 1981.
Du kan læse mere og se billeder fra stormfloden her.
I dag, 27 år efter ulykken, ånder alt fred og ro, husene er reparerede og velholdte. Det er hyggeligt af give sig god tid og bare slentre rund i byen og opleve atmosfæren.
Her midt i august er der stadig en del turister, det giver lidt liv i gaderne.
Man bør aldrig undlade at besøge et godt museum, og det gælder i høj grad også her.
Fanø var oprindelig jagtområde for kongen, men i 1700-tallet fattedes kongen Christian VI og landet penge, så et salg af Fanø kom på tale. Der gik flere år inden den endelige auktion over øen fandt sted.
Øens beboere frygtede for at en velhavende købmand skulle få hammerslag på øen.
Heldigvis kom det beboerne for øre, hvornår auktionen skulle afholdes. Og med lidt list og andre narrestreger fik Fanøs beboere hammerslag på øen.
Denne drabelige beskrivelse af hele forløbet kan du læse mere om her.
Men nu forlader vi det bedre stillede rederhjem og går over til en anden del af Fanø museum, der er indrettet i et kaptajnshjem fra 1801.
Kaptajnen her var ikke økonomisk så godt stillet som rederen, der var ejer af skibet. Kaptajnen var ansat i lighed med de øvrige besætningsmedlemmer.
Du kan læse mere om Fanø museerne her:
www.fanomuseerne.dk
Men inden vi forlader Nordby skal vi lige aflægge Rita og Uwe Apel et besøg i deres lille ravsliberi.
De har slibet rav på Fanø i mange år, så det er nok blevet til flere tons!
Fanø er et af de steder på vestkysten hvor der kan findes mest rav. Men de har nu ikke selv tid til at finde rav, de finder skønheden i ravet i stedet for.
I butikken finder du mange smukke ting i rav.
Har du været så heldig selv at finde et stykke rav, kan du få det slibet af Rita Apel på Torvet i Nordby.
På Fanø's vestkyst, lidt syd for Nordby åbnede i 1892 Danmarks første badehotel. Det blev starten på det hele.
I dag er Fanø Bad bebygget med flere store hoteller og mange fritidshuse, i alle mulige størrelser og aldre.
Lidt længere mod syd hygger mange sig med lidt drageflyvning, strandsejlere og forskellige andre ting.
Men vil man se drageflyvning bør man besøge Fanø i juni måned, hvor der er Dragefestival, da er der samlet drageflyvere fra hele Europa, ja der er endog repræsentanter endnu længere væk fra.
Vi var på Fanø i juni 2008 for at se på drager, det kan du læse og se meget mere om ved at læse vores postkortet "Dragefestival på Fanø" her på sitet.
På Rindby strand er der Sankt Hans bål, men på grund af den kraftige blæst brænder bålet hurtigt ned.
Og efter borgmesterens tale siver mange lige så stille, den kraftige blæst får sandet til at fyge, så der er både koldt og barsk nede på stranden. På grund af det meget løse sand har nogle biler også problemer med at komme derfra.
Så den største oplevelse er disse sangglade mennesker, der stemmer i med "Der står et Slot".
Pælebjerg har først fået sit nuværende navn efter 1742, indtil da hed det "Genueserbjerget", efter en stranding af et genuesisk skib i 1690.
Der går en trappe op til toppen af Pælebjerg, hvor der er en fin udsigt ud til stranden og ned til den lille Pælebjerg sø, der er en af de meget få naturlige søer på Fanø.
Den er formentlig en rest af et sund, der indtil ca. vikingetiden delte Fanø i to dele.
Vikingerne brugte sundet, der hed Elses Gab, som genvej ind den jyske vestkyst.
Oprindelig havde sønderhoningerne pligt til at benytte kongens mølle i Ribe, men den var blevet ødelagt af en stormflod i 1696, derfor ønskede man en mølle i Sønderho.
Pastor Engelstoft fik bevilling til at opføre en mølle og i juni 1701 blev en stubmølle taget i brug.
Sønderho kirke har Danmarks rigeste samling af kirkeskibe - 15 ialt.
2 af skibene er egentlige modeller, bygget på værftet i Sønderho.
Alle skibene er handelsskibe, på nær en, en fregat, der menes selv at være kommet sejlende til Fanø omkring 1800. Man fandt den på stranden med en besked i lasten om, at den skulle hænges op i den nærmeste kirke. Fregatten er formentlig bygget i Holland.
Kunstmaleren Julius Exner har hentet mange af sine motiver her.
Og maleren Heinrich Dohm var også en kær gæst her.
Du kan læse mere om Fanø Museerne her: www.fanomuseerne.dk
Så er vi nået til sidste aften på Fanø, og hvad kunne være en flottere afsked end folkedans på havnen i Nordby.
Vejret har været lidt blandet i ugen, men denne aften kan ikke være smukkere, så Fanø er tilgivet regnbygerne.
Vi vender snart tilbage igen.
Her slutter så vores tur til Fanø for dennegang. Men Fanø er altid et besøg værd.