Fanø

.

.

Fanø er den nordligste af de danske vadehavsøer, der er beboet.
Den eneste mulighed for at besøge øen - hvis ikke man selv vil sejle - er en tur med færgerne "Fenja" og "Menja", der sejler mellem Esbjerg og Nordby på Fanø. Der er afgang fra henholdsvis Esbjerg og Nordby hvert 20. minut og overfartstiden tager kun 12 minutter.
En formiddag midt i ugen er der ingen problemer med ventetid, vi kan kører ombord i løbet af få minutter og færgen er ikke engang helt fuld. 

.

Sejlrenden som færgerne benytter går ikke i en lige linie fra Esbjerg havns udløb til færgelejet i Nordby. Den snor sig en del, så strækningen bliver lidt længere. Vanddybden mellem Fanø og Jylland er ikke særlig stor, og ved ebbe er den endnu mindre, idet der er en højdeforskel på høj- og lavvande på ca. 1,75 meter.

Fra højvande til lavvande går der 6 timer og 15 minutter, så rytmen flytter sig med ca. 1 time i døgnet.

.

Men snart kører vi i land på Fanø og her modtages vi af "de to hunde", der i slut- ningen af 1800-tallet var fast inventar i mange sømandshjem.
De er opstillet i 1991, i anledning af 250 året for Fanøbeboernes køb af øen.
Skulpturen er udført af Poul Isbak. 

.

Udgangspunktet for vores besøg på øen er Rindby camping lidt syd for Nordby. Det er øens øldste campingplads, den blev etableret i 1950'erne. Den ældre del af pladsen er opdelt i båse med hække omkring.

Du kan læse mere om campingpladserne på Fanø her 

.

Efter at vi har fået installeret os, skal vi ud og opleve Fanø.
Vi begynder i Nordby, som vi jo bare kørte forbi, da vi kom med færgen.
Det første, der fanger vores blik er stormflodssøjlen og den kan fortæller en barsk historie.
I dagene op til den 23. november 1981 var vejret præget af flere lavtryk. Om aftenen den 23. stormer det af næsten orkanstyrke, hvilket udløser stormflodsalarm.
Om natten er højvandet halvanden meter over normalen, den kraftige storm presser yderligere vand ind mod vadehavet. Om morgenen udeblev lavvandet, den yderligere tiltagende storm pressede mere vand ind i vadehavet. Ved næste højvande tirsdag den 24. november ved 14 tiden stiger vandet fortsat, det når op til 4,50 meter over daglig vande!

Der var ingen diger eller anden form for beskyttelse af Nordby, kun de højst liggende områder går fri.

.

Havet står meter højt i gaderne. Fanø Sparekasse, der ligger midt inde i Nordby, havde vand inde i huset, se stormflodsmærket på væggen.

Men inden vandet når at trække sig tilbage sætter det ind med frostvejr.
I de mange huse, der var oversvømmet var varmeanlægget ødelagt, så det der ikke var ødelagt af vand blev ødelagt af frosten.
Skaderne beløb op i ca. 15 mill. i 1981.
Du kan læse mere og se billeder fra stormfloden her.

 

.

Nu skulle man tro at det gik stærkt med at få bygget en sikring for Nordby. Nej der skulle 8 år inden kystsikringen blev færdig i 1989.
Fra færgelejet og sydpå består kystsikringen af denne betonvæg og gaderne der er ført igennem, er sikret med kraftige stålporte - den grønne port ved de to unge mennesker.  

I dag, 27 år efter ulykken, ånder alt fred og ro, husene er reparerede og velholdte. Det er hyggeligt af give sig god tid og bare slentre rund i byen og opleve atmosfæren.
Her midt i august er der stadig en del turister, det giver lidt liv i gaderne. 

.

Lidt nord for Nordby ligger det 17 meter høje Kikkebjerg. Her har der i sejlskibstiden været udkig for lodsvæsenet ved Grådyb. På daværende tidspunkt var der ikke noget der hed Esbjerg, havnen blev først bygget i 1868.

.

Men vi vender tilbage til Nordby, for i den gamle skibsrederforeningsbygning fra 1891, har Fanø skibsfart- og dragtsamling tilhuse.
På kortet fremgår det, at Fanø virkelig var en søfarts ø, man har sejlet på alle verdenshavene. 

.

Man bør aldrig undlade at besøge et godt museum, og det gælder i høj grad også her.
Fanø var oprindelig jagtområde for kongen, men i 1700-tallet fattedes kongen Christian VI og landet penge, så et salg af Fanø kom på tale. Der gik flere år inden den endelige auktion over øen fandt sted.
Øens beboere frygtede for at en velhavende købmand skulle få hammerslag på øen.
Heldigvis kom det beboerne for øre, hvornår auktionen skulle afholdes. Og med lidt list og andre narrestreger fik Fanøs beboere hammerslag på øen.
Denne drabelige beskrivelse af hele forløbet kan du læse mere om her. 

.

De smukke Fanødragter findes i mange forskellige udgaver. På Fanø er det kun kvinderne der har en folkedragt. Mændene var ikke hjemme, de var på langfart, så deres påklædning var enten sømandstøj eller moden fra den verdensdel hvor de havde købt deres pæne tøj.
Kvinden til højre, der er på høstarbejde, bærer en ansigtsmaske - en strude. Den blev brugt når de arbejde ude for at beskytte ansigtet mod vejrliget og sandflugt.
Fanøkvinderne beholdt deres smukke dragter indtil begyndelsen af 1900-tallet, men enkelte benyttede dem til dagligt helt op i midten af 1960'erne. 

.

Museet har også nogle interiøropstillinger, her et skibsrederhjem fra 1890'erne. 

Men nu forlader vi det bedre stillede rederhjem og går over til en anden del af Fanø museum, der er indrettet i et kaptajnshjem fra 1801.
Kaptajnen her var ikke økonomisk så godt stillet som rederen, der var ejer af skibet. Kaptajnen var ansat i lighed med de øvrige besætningsmedlemmer.  
Du kan læse mere om Fanø museerne her:   www.fanomuseerne.dk

Men inden vi forlader Nordby skal vi lige aflægge Rita og Uwe Apel et besøg i deres lille ravsliberi.
De har slibet rav på Fanø i mange år, så det er nok blevet til flere tons!
Fanø er et af de steder på vestkysten hvor der kan findes mest rav. Men de har nu ikke selv tid til at finde rav, de finder skønheden i ravet i stedet for. 
I butikken finder du mange smukke ting i rav.
Har du været så heldig selv at finde et stykke rav, kan du få det slibet af Rita Apel på Torvet i Nordby. 

.

På Fanø's vestkyst, lidt syd for Nordby åbnede i 1892 Danmarks første badehotel. Det blev starten på det hele.
I dag er Fanø Bad bebygget med flere store hoteller og mange fritidshuse, i alle mulige størrelser og aldre.

.

Men på den kilometer brede strand kan der være mange mennesker, uden at der bliver trængsel.
På en dag i august ser den nærmest ud til at være forladt af alt og alle.
Men det skal nu hurtigt vise at der alligevel er en del mennesker på stranden.

Lidt længere mod syd hygger mange sig med lidt drageflyvning, strandsejlere og forskellige andre ting.
Men vil man se drageflyvning bør man besøge Fanø i juni måned, hvor der er Dragefestival, da er der samlet drageflyvere fra hele Europa, ja der er endog repræsentanter endnu længere væk fra.
Vi var på Fanø i juni 2008 for at se på drager, det kan du læse og se meget mere om ved at læse vores postkortet "Dragefestival på Fanø" her på sitet.

.

På Rindby strand er der Sankt Hans bål, men på grund af den kraftige blæst brænder bålet hurtigt ned.
Og efter borgmesterens tale siver mange lige så stille, den kraftige blæst får sandet til at fyge, så der er både koldt og barsk nede på stranden. På grund af det meget løse sand har nogle biler også problemer med at komme derfra.
Så den største oplevelse er disse sangglade mennesker, der stemmer i med "Der står et Slot".

På vores vej videre syd på mod Sønderho, kommer vi forbi et kæmpe område med lyng og plantage. Det er Pælebjerg plantage og her ligger Fanø's højeste punkt, det 21 meter høje Pælebjerg.

Pælebjerg har først fået sit nuværende navn efter 1742, indtil da hed det "Genueserbjerget", efter en stranding af et genuesisk skib i 1690.

Der går en trappe op til toppen af Pælebjerg, hvor der er en fin udsigt ud til stranden og ned til den lille Pælebjerg sø, der er en af de meget få naturlige søer på Fanø.
Den er formentlig en rest af et sund, der indtil ca. vikingetiden delte Fanø i to dele.
Vikingerne brugte sundet, der hed Elses Gab, som genvej ind den jyske vestkyst.


.

På østsiden af landevejen er der nogle store områder med blomstrende lyng, vi finder en lille parkeringsplads til bilen og følger en sandet vej længere mod øst.
Lyngen og vejret viser sig fra sin smukkeste side.

.

Men snart når vi ned til en lille skov med dette skilt ved porten: "Sønderho Gl. Fuglekøje".
Hvad er en fuglekøje - nej det er ikke et hotel for fugle, snarere det modsatte. Fanø ligger på en af trækruterne for mange vildænder, så det var et ønske om at kunne fange nogle af dem. I 1866 var geværet endnu ikke så træfsikkert, så det var en mere sikker måde at drive jagt på.

.

Fuglekøjen var bl.a. kendt fra Holland.
En fuglekøje består af en lille sø, som den på øverste billede, hvorfra der udgå 4 - 5 fangst- arme.
Søen er omkranset af træer for at fuglene ikke skal opfatte, at der er fare på færde.
For at lokke de vilde fugle ned, er der anbragt nogle ænder med stækkede vinger og mere eller mindre tamme.
Når der er kommet et passende antal vildænder ned, lokker fangeren med foder i den af fangst- armene, hvor vinden bærer mod fangeren, så fuglene ikke fatter mistanke.
Fuglene følger efter fodret, da de på grund at halmskærme ikke kan se nogen fare.
Fangst-armen slutter i en ruse, som kan ses på billedet til venstre. Herfra er der ingen flugtmulighed, kun lokkeænderne kommer tilbage til dammen, de øvrige må lade livet.

.

Vi nærmer os Sønderho og snart dukker den gamle mølle op.
Den nuværende mølle blev opført i 1895, den afløste en stubmølle der var brændt det foregående år.
Den hollandske mølle har været i brug indtil 1923.

Oprindelig havde sønderhoningerne pligt til at benytte kongens mølle i Ribe, men den var blevet ødelagt af en stormflod i 1696, derfor ønskede man en mølle i Sønderho.
Pastor Engelstoft fik bevilling til at opføre en mølle og i juni 1701 blev en stubmølle taget i brug.

Sønderho kirke er opført i slutningen af 1700-tallet. Men kirkens nuværende udseende fik den ved restaureringen i 1865, hvor hele kirkebygningen blev samlet under et tag, i mod tidlige to parallelle tage.
De nuværende kirkebænke er fra Ribe Domkirke, der fik nye i 1903.

Sønderho kirke har Danmarks rigeste samling af kirkeskibe - 15 ialt.
2 af skibene er egentlige modeller, bygget på værftet i Sønderho.
Alle skibene er handelsskibe, på nær en, en fregat, der menes selv at være kommet sejlende til Fanø omkring 1800. Man fandt den på stranden med en besked i lasten om, at den skulle hænges op i den nærmeste kirke. Fregatten er formentlig bygget i Holland.

.

Lidt nord for Søn- derho ligger den nye kirkegård, hvor der den 17. juni 1949 blev afsløret et mindesmærke for de omkomne sømænd, der ikke fik deres grav på Fanø.  
Mindesmærket bestå af rundkreds af sten med navnene på de "blevne" sømænd og en bronzegruppe – en sid- dende kvinde i Fanødragt, en mor, der som forstenet sidder i sine egne tunge tanker omgivet af sine to børn. – en dreng med hånden over øjnene stirrer over havet, og en lille pige, som spørgende og uforstående retter sit blik mod sin bedrøvede mor.

.

På østsiden af Sønderho, ved den oprindelige havn står stormflodssøjlen.
Den næstøverste ring markerer stormflodsulykken i 1981, hvor Nordby blev oversvømmet. Diget, der ses i baggrunden holdt, men bølgerne slog ind over, så også Sønderho havde vand i gaderne.
Med ryggen mod diget ligger Børsen, her mødtes mændene hver dag sidst på eftermiddagen - inden de skulle hjem for at spise - for at drøfte verdens situationen.

.

I cafè Nana's stue i Sønderho kan man se Danmarks smukkeste og mest uniqe samling af hollandske vægfliser fra perioden 1650 - 1900
Flisekulturen på Fanø hænger nøje sammen med øens storhedstid, som hjemsted for en af Danmarks største sejlskibsflåder.
Fliserne blev brugt til ballast i skibene på rejser fra Holland til Danmark.
Omkring år 1900 var sejlskibenes storhedstid ved at være forbi og dermed var det slut med denne smukke ballast.
Desværre er der blevet ødelagt mange fliser i forbindelse med ombygning og modernisering, men i dag har man heldigvis en helt anden omsorg for de smukke vægfliser.
Kunstmaleren Jørgen Hahn har skabt Fanø Flisesamling, der i 1998 blev overtaget af "Fonden Gamle Sønderho".
Hunden til højre er fra første halvdel af 1700-tallet.
Hannes hus er et beskedent, men ikke fattigt Sønderho hjem fra slutningen af 1800-tallet.
Hanne Sørensen blev enke i en alder af kun 34 år, da hendes mand Poul Thomsen forliste med sit skib på vej til Island.
Her levede Hanne Sørensen i disse beskedne omgivelser med sine 3 børn, sønnen Hans og døtrene Karen og Maren.
Karen overtog huset efter Hannes død og boede her indtil 1965.
Hannes hus er et af de bedst bevarede Sønderho hjem fra denne periode.

Kunstmaleren Julius Exner har hentet mange af sine motiver her.
Og maleren Heinrich Dohm var også en kær gæst her.
Du kan læse mere om Fanø Museerne her:  www.fanomuseerne.dk

.

Lige inden for diget ligger Sønderho kro der er fra 1722 og derved en af Dan- marks ældste og bedst bevarede kroer.
Her tilbragte kunstmaleren Julius Exner 35 somre og mange af hans Sønderho billeder blev til her.
Kroens restaurant er et besøg værd, interiøret er utroligt velbevaret og der er meget hyggeligt.
Du kan se mere om kroen og dens tilbud her: www.sonderhokro.dk

Så er vi taget ned til Fanø's sydvestlige ende for at gå en tur ud til Galgerev, det ligger ca. 2 km ude i vadehavet, men inden skal vi lige tjekke tiderne for højvande, for der kan være helt op til 2 meter vand på turen ud til revet ved højvande.
I følge tabellen er vandstanden næsten på det laveste lige nu, men i løbet af ca. 1 time begynder vandet at stige igen. Så der er god tid til at gå der ud nu.
Vi kan se inde fra stranden, at der er en del mennesker derude og vi kan også se i kikkerten, at der er sæler.
Ude ved Galgerevet er der nogen mennesker der er gået lidt ud i vandet, men de kan ikke kommer over til sælerne, så skal de i hvert fald svømme og det vil øjeblikkelig skræmme alle sælerne væk.
Der ligger i hundredevis af sæler og daser i solen her i august måned.
Farvandet, der skiller os fra sælerne, er ca. 100 meter bredt og omkring 4 meter dybt. Men afstanden er dog ikke længere end at alle kan studere hinanden.

Så er vi nået til sidste aften på Fanø, og hvad kunne være en flottere afsked end folkedans på havnen i Nordby.
Vejret har været lidt blandet i ugen, men denne aften kan ikke være smukkere, så Fanø er tilgivet regnbygerne.
Vi vender snart tilbage igen.

Her slutter så vores tur til Fanø for dennegang. Men Fanø er altid et besøg værd.