Vejret var meget blandet, men dog mest godt vejr og forholdsvis vindstille. Da vi ikke kunne være helt sikker på at vejret holdt, besluttede vi den første dag at tage båden til Ertholmene. Det er en sejltur på 55 minutter, men med en båd, der har ry for at være meget følsom for vind og bølger.
Det var overskyet da vi sejlede fra Gudhjem, men da båden lagde til på Christiansø brød solen igennem og vejret holdt resten af dagen. Så vi havde en fantastisk tur på øerne.
Ertholmene ligger ca. 20 km nordøst for Bornholm. Kun 2 af øerne er beboede, nemlig Christiansø og Frederiksø. Derudover består øgruppen af ubeboede småøer og klippeskær, der er tilholdssted for mange forskellige fugle og sæler.
Det samlede areal for Christiansø og Frederiksø er 26 ha.
Den ubeboede Græsholmen er på 9 ha., hele øen er fuglereservat og der er ikke adgang for offentligheden.
På Græsholmen yngler mange sølvmåger og lomvier, og der er en alkekoloni på 7-800 par, der iøvrigt er alkens eneste yngleplads i Danmark.
På billedet herunder, er det Græsholmen længst ude og derefter Frederiksø med Lille Tårn og i forgrunden er det Christiansø.
På Christiansø og Frederiksø er der pr. 1. januar 2013 92 fastboende.
Ertholmene hører direkte under Forsvarsministeriet og er ikke en del af en kommune, så derfor betaler indbyggerne ikke kommuneskat.
Som de eneste i Danmark er beboerne også blevet fritaget for at betale sundhedsbidrag, da man ellers frygtede en beboerflugt fra øerne.
Ministeriet udpeger en øverst ansvarlig - en administrator - der varetager de offentlige myndigheders funktioner og daglige drift af øerne, såsom økonomichef, socialchef, personalechef, politimyndighed, giftefoged og m.m
.
Kong Christian V besluttede i 1684 at anlægge et fæstningsanlæg på Ertholmene. Fæstningen kom til at hedde Christiansø. De to beboede øer skiftede navn fra henholdsvis Kirkeholmen og Bodholmen til Christiansø - efter Christian V - og Frederiksø - efter Frederik IV.
Fæstningsanlægget bestod af to tårne på hver af øerne og bastioner og ringmure. Fæstningen blev nedlagt i 1855.
Herefter blev øerne primært et fiskerisamfund og indbyggertallet faldt til det nuværende omkring ca.100. De mange bygninger, der er fredet, bliver nu udlejet til beboelse til civile.
Men fiskeriet i Østersøen er gået meget tilbage, så nu er der kun meget få der lever af fiskeri. De fleste af beboerne er ansat i administrationen, som håndværkere eller i servicefagene (hjemmehjælpere, m.v.)
Øernes 2 virksomheder beskæftiger også nogle, "Christiansø Købmandshandel og Gæstgiveri" og "Ruths Sild".
Kirken på Ertholmene er indrettet i den tidligere våbensmedie fra 1813. Bygningen blev gennemgribende restaureret i 2008, hvorefter kirken blev flyttet fra Store Tårn.
Der er ikke ansat en præst på Ertholmene, men 2 gange om måneden kommer en præst og organist fra Bornholm, så der kan afholdes gudstjeneste.
Ertholmene har eget kraftvarmeværk, vandværk, kirkegård, motionscenter, læge, samt tandlægeklinik.
På vores vej videre rundt i Gudhjem kommer vi forbi havnen. Det har blæst op i dag, så for at få lidt ro i havnebassinet har man lukket porten til det ydre bassin. En funktion mange af de mindre havne har på Bornholm.
Indsejlingen til havnen er forholdsvis smal, så båden til Christiansø er gået til Tejn i stedet for, da havnen der, er bedre at anløbe i dårligt vejr.
Gudhjem er en hyggelig lille by med velholdte gamle huse og stejle gader. Det er ikke let at være cyklist i byen, det er hårdt at køre op gennem byen og det er forbudt at køre ned. Oprindelig var der kun den samme gade ned til havnen, men for en del år siden blev der lavet en "Serpentiner" vej i byens nordlige del
Vi fortsætter videre af kystvejen mod Svaneke, og snart har vi ved "Hellig Kvinde" på vejens venstre side. I tidligere tider hilste man ærbødigt på Hellig kvinde og hendes børn.
Et sagn fortæller, at den høje sten var en hellig kvinde og de små sten hendes børn. For at undgå en truende fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten.
Bag ved den høje bautasten ses en skibssætning, der stammer fra yndre jernalder, ca. 1.500 år gammel.
I byens nordvestlige del er Oluf Høst født. Det er forholdsvis nemt at finde, idet gaden er opkaldt efter byens berømte søn.
På huset er der også et skilt, der fortæller, at det var her, at Oluf Høst kom til verden.
Huset er privat ejet, så der er ikke adgang til hus eller have.
Byen Svaneke er bygget på et meget kuperet terræn, det meste af undergrunden er granit, så der er ikke blevet lavet meget planeringsarbejde oprindelig. Det fremgår også af husenes høje sokler og høje trapper.
Svaneke havn er også blevet indtaget af fritidssejlere og -fiskere.
Svaneke blev i 2013 kåret til Danmarks smukkeste købstad.
Svaneke er én af Bornholms smukkeste og bedst bevarede gamle byer på den nordøstlige del af øen, og værner om det oprindelige miljø. Også i 1975 fik Svaneke hæder, da byen fik tildelt den Europæiske Guldmedalje for by-bevaring, hvilket har styrket borgernes fælles indsats for at sikre, at Svaneke restaureres med omhu. Svaneke har i alt 1.044 indbyggere (2017).
Årsdale mølle er en af Bornholms bedst bevarede Hollandske møller. Alle møllens funktionerer intakte, så der er mulighed for at male mel eller grutning til dyrene.
Møllen er opført i 1877 og har været i brug indtil 2003.
Møllen havde oprindelig kludesejl på vingerne, men i 1920 fik møllen selvkrøjer og selvsvikker.
Mellem Sandvig og Allinge ligger Madsebakke. Et område, hvor klippen kommer til syne. Området har været et kultsted for omkring 2.500 år siden. Det er Danmarks største helleristningsfelt.
Men bemærk også den kraftige skurestribe fra isen i billedet ovenover. Du kan læse mere om stedet her.
Hammer fyr blev nedlagt i 1990, men som noget helt særligt har den nuværende ejer - Naturstyrelsen - fået tilladelse til fra 2011 at tænde fyret igen.
Du kan læse mere om fyret her.
Så er vi desværre nået til sidste dag på Bornholm, vi skal med færgen til Ystad. Men inden skal vi lige se Rønne, Bornholms største by.
På vej ind i byen kører vi lige forbi svenske byen, det er en bydel, der blev opført af huse - som navnet siger - fra Sverige. Rønne blev temmelig beskadiget under bombardementet i maj 1945, da den tyske kommandant ikke ville overgive sig til Russerne.
Den svenske befolkning var dybt berørt over den skæbne, der var overgået en nær nabo. Derfor tilbød den svenske regering at sende 300 huse til Rønne og Nexø, en gave man var meget taknemlig for. Husene er velbevarede og stadig atraktive.
Vi fortsætter videre ind i byen og snart kommer vi forbi Hovedvagten og Rønnegården.
Hovedvagten - det røde hus til højre - blev opført som vagt og arresthus i 1743-44 af materialer fra Hammershus.
Bygningen var endnu et tilløb til at befæste Rønne by, men også denne gang gik arbejdet i stå og kom ikke i gang igen.
Den store rødstens bygning i midten af billedet blev ombygget af købmand Peder Hansen Rønne i 1813 til stort set den nuværende skikkelse. Fra det lille udsigtstårn på taget af bygningen kunne købmanden holde øje med sine skibe, når de ankom til havnen i Rønne med varer fra Vestindien og Østen.
Vi fortsætter videre ned i den gamle bydel, hvor der stadig er mange gamle og velbevarede huse, det til trods for russernes bombardement i 1945.
Her kommer vi også forbi Rønnes mindste hus - det lyserøde, midterste billede - på bare 25 m2.
Billedet til højre: I Storegade ligger der en sten midt i gaden med årstallet 1658. Det er til minde om, at det var her den svenske kommandant Johan Printzensköld blev dræbt den 8. december 1658.
Efter "Freden i Roskilde" den 26. februar 1658, hvor Danmark måtte afgive Skånelandene og Bornholm til Sverige, bliver Prinzensköld indsat som kommandant på Bornholm.
Men det var bornholmerne ikke tilfredse med, så et oprør mod svenskerne havde længe været under opsejling, så da Prinzensköld rider alene til Rønne bliver han dræbt, da han flygter fra borgmesterens hus i Storegade i Rønne.
Hvis man fortsætter til den anden ende af Storegade og drejer til højre ad Laksegade, kommer man til Ericksens gård. Det er et gammelt Rønne hus, der har bevaret et typisk, borgerligt interiør fra slutningen af 1800-tallet.
Ejendommen er opført i 1806.
Det var her Drachmann og Kr. Zartmann havde deres gang og Drachmann blev vildt forelsket i huset unge kønne datter, Vilhelmine Erichsen.
Du kan læse mere om huset og beboernes historie her.
Hjorts keramik fabrik blev grundlagt i 1859 i forældrenes hus, men allerede i 1862 flyttede fabrikken til den nuværende adresse.
Bornholms Museum driver i dag fabrikken, men det oprindelige stentøj er desværre udgået af produktionen.
Værkstederne er åbne for publikum. Det ligner en valnød på billedet til højre, men den er lidt hård, det er et af fabrikkens nye produkter.
Du kan læse mere om Hjorts Stentøjs spændende historie her
Så er det efterhånden blevet tid til at køre ombord på færgen og tage afsked med Bornholm for denne gang.
Men det er forhåbentlig ikke sidste gang vi ser indsejlingen til Rønne. En tur der kan anbefales, ikke mindst i september, hvor klimaet tit er bedre end i det øvrige Danmark. Foråret er absolut den koldeste periode på grund af Østersøen endnu ikke er opvarmet og derfor påvirker øens klima.