Efterår i Bergslagen - sverige

Efter lang tid uden megen rejseaktivitet, er der endelig mulighed igen, så vi bookede overnatninger i Bergslagen. Det er området i det sydøstlige Dalarne.
Vi havde valgt oktober måned, da vi erfaringsmæssigt ved, at efteråret har nogle smukke farver i Sverige.
Vi benyttede Stena Line til Göteborg, så havde vi kun ca. 100 km til Munkedal Herrgård. Det skulle vise sig at vi havde gjort regning uden vært, for i Göteborg var trafikken næsten umulig på grund af et større vejarbejde fra færgehavnen og et godt stykke øst på. Og igen var E6 spærret nord for Uddevalla på grund af - ja netop, vejarbejde. Så denne forholdsvis enkle tur tog ca. 2½ time. Men på herregården ventede der os en super lækker middag.

Efter en god nats søvn og en god morgenmad gik vi en lille runde ved herregården inden vi kørte videre.

Villa GladTjärn

Næste mål var Smedjebakken lidt øst for Ludvika, her skulle vi bo på Villa Glädtjärn. Det er både hotel og campingplads.
Det ligger et godt stykke fra byen Smedjebakken, så der er ingen larm eller lysforurening. Her skulle vi bo de næste 6 dage.

Første dag var det planen at køre til Dan Anderssons hjem., Luossastugan, det var godt nok lukket nu, men vi kunne gå en tur til Luossastugan, men inden vi nåede så langt kom vi forbi flere bruksmiljøer, og dem kunne vi ikke bare køre forbi.
De første malmgrubber vi kom forbi var Flogbergets grubber, der begyndte man at bryde malm i 1600-tallet og indtil 1918, så var produktionen ikke rentabel mere og det hele blev lukket. Nogle af gruberne er vandfyldte og andre står forladte og vidner om umenneskelige arbejdsforhold.
På billedet til venstre anes indgangen til gruben i midten af billedet bagved afspærringen.

Stollberget

Stollberget eller Väster Silvberg er en af Sveriges rigeste grubefelter. Fra 1100-tallet blev der brudt sølv her og en kongsgård blev anlagt af Gustav Vasa.
Men i 1755 stoppede sølv produktionen og man gik over til jern, bly, zink, mangan og arsenikkis.
Gruberne var i drift indtil 1982. I området er der vækster, der trivedes godt i områder med højt indhold af tungmetal.

Hvis man går ind af døren til minegangen, kommer man ind i en totalt sort gang, men med kameraets hjælp er det muligt at se den lave mørke minegang.
Der er kun 120 cm højde i næste gang, en ubehagelig arbejdsstilling.

Luossa stugan

Den svenske trubadur Dan Andersson er født den 6. april 1888 i Skattlösberg.
Barndomshjemmet - den lokale skole er nedbrændt - så nu står der kun en mindesten for Dan Andersson.
Faderen havde været skolelærer indtil 1905, hvorefter familien prøvede et nyt liv ved Mårtens en mil nordpå. Det var en lejebolig med pligt til at levere trækul til Ludvika Bruk. 
Her fik Dan Andersson prøvet det kulsvierliv, der hele tiden går igen i hans digtning.
Lidt længere mod syd i landsbyen Skattlösberg ligger Luossa stugan, hvor familien - der nu bestod af 7 personer - flyttede tilbage til i 1912. Dan Andersson boede sammen med familien i 1912 - 1915.
Den 19. juni 1918 blev Dan Andersson gift med lærerinde Olga Turesson, som var troubadouren Gunnar Turessons søster. de flyttede i Luossa stugan hvor Dan Andersson boede indtil sin død den 16. september 1920 efter en forgiftningsulykke på et hotel i Stockholm.
Dan Andersson efterlod sig hustruen Olga, der ventede deres første barn, datteren Monica.
Et barnebarn - Maria Sedell er skuespiller. 

.

Ved vejen indtil landsbyen Skattlösberg ligger en finngård, der i dag er indrettet til museum. De store skove omkring Ludvika har været beboet af finner, Dan Andersson har også aner til denne befolkningsgruppe.
Billedet til venstre er finngården i Skattlösberg.
Billedet til højre er Dan Anderssons farmors hus Bränntjärnstorpet. 

I 1793 byggede Dan Anderssons farmors farfar, Mats Pålsson, en stuga med ovn og skorsten, ved Bränntjärns nordøstre ende. I torpet boede Dan Anderssons farmor, Anna Stina Knas. Hun blev tidligt enke med fem små børn.
Dan Anderssons far, Adolf Andersson fødtes her år 1854.
I 1890  flyttede enken Anna Stina Persson ind og hun boede i huset til sin død 1935. Hun blev den sidste beboer. Huset blev ødelagt ved en skovbrand i 2008, men blev genopbygget i den originale stil.

Ludvika gammelgård

Efter en flot morgen ved vores hotel - Villa Gladtjärn - billedet øverst til venstre, kører vi ind til Ludvika hembygdsgård. Her er opstillet et helt bruksmiljø. 
Billedet til højre et Östenbergshjul eller som den type vandmøller også benævnes Polhemhjul.
Billederne herunder:
Kraften fra vandhjulet overføres ved en såkaldt "stånggång", altså 2 arme der i en frem og tilbage bevægelse kan trække en vandpumpe i minen eller et spil.
Den røde bygning står over skakten og her trækkes en vandpumpe og muligvis også spillet til at hejse malmen og mandskab op med. (Alle bygninger og vandhjul m.m. er flyttet hertil og der er derfor intet under jorden her)
Billedet ved siden af er et vue ud over hembygdsgården.
Billedet i nederste række til venstre er arbejderboliger. Bemærk der er 4 døre på den her side af huset og der er også 4 døre på den modsatte side, så i hver af husene har der været 8 lejligheder!
Det nederste billede til højre, så har der været lidt mere plads til direktøren for virksomheden.

Norns bruk

Langt ude i skoven - nordøst for Ludvika - fik et par finske indvandrere lov til at bosætte sig med et lille landbrug. Men nogle år senere søgte de om tilladelse til at etablere en smelteovn og et hammerværk. Malmen blev transporteret dertil fra omegnens gruber.