Forside Tilbage til
Postkort
Snapshots Fotogalleri Om os


Vintertur til Västergötland

Søndag den 23. februar 2020 kørte vi over Øresundsbroen i en tæt dis af kraftig regn, endda så meget, at vi næsten ikke kunne se Malmø fra broen.
Første mål var Lund, hvor vi havde booket overnatning på hotel Djengis Khan, der ligger i udkanten af byen.  
Efter Efter et solidt morgenmåltid -  incl. en ingefærshots - var vi klar til at køre videre. For ikke bare at køre motorvej, valgte vi landevejen mod Väx. Lidt nord for Hjälmseryd ligger Gamle Hjälmseryd kirke, der er opført i 1100-tallet. I midten af 1800-tallet blev kirken nedlagt og fik lov til at forfalde. Efterhånden var der kun nogle rester af murene tilbage, buske og træer groede midt i kirken. Men i 1930 besluttede man at kirken skulle restaureres og igen blive kirke.

Den blev ført tilbage til sin oprindelige form og i 1934 kunne kirken igen indvies.
 
Korbue krucifixet og Madonnafiguren i korbuen er udført af Eva Spångberg, en lokal kunstner.
Prædikestolen er fra 1657.

 
 
 
 
Kirkens nuværende mekaniske orgel er bygget af Johannes Magnusson, Lemnhult i midten af 1800-tallet.
 Orglet er formentligt bygget som hjemmeorgel. Det blev renoveret i 1953 af Brödrena Moberg, Sandviken.
Efter at vi havde tjekket ind på Hotel Bellevue, går vi en tur i omegnen. Hotellet er bygget i kanten af stadsparken med den gamle træbebyggelse.
De ældste skrifter, hvor byen Hjo blever nævnt er i Erik af Pommerns skattefortegnelse fra 1413, så i 2013 fejrede byen 600 års jubilæum.   
Den av ttebok

I løbet af 1800-tallet fandt 4 Hjo borgere på, at etablere en vandkurbadeanstalt i Hjo. Man ledte vand fra Källebo kilden - ca. 3 km væk - gennem udhulede egetræstammer til Hjo. Her havde man købt en landejendom, hvor parken blev anlagt.
Der blev bygget villaer til beboelse, salonner og lægekonsultation. Der blev også bygget et hotel, Jernbanehotellet Bellevue.
Det hele stod færdigt 1878, Vandkuranstalten blev indviet med prompt og pragt.
 
 De De første gæster begyndte at ankomme, og de boede på Jernbanehotellet. Men det hele sluttede i 1932 da hotellet nedbrændte.  Det nye Bellevue - som vi tjekkede ind på - er opført sidst i 1970'erne. Minderne fra kurbyen i Hjo er den gamle træhusbebyggelse.

Et af dem er Villa "Eira" der er fra 1892, det har oprindelige været lægekonsultation i stueetagen og øvrige etager beboelse, idag bruges den til vandrehjem.
Villa "Götha" er den eneste af beyggelsen i parken, der ikke er bygget i træ, det skyldtes muligvis, at den er bygget, som privatbeboelse inden parken blev anlagt. Men i 1896 blev den opkøbt af Vandkuranstalten.

Strandbadet med de 8 små hytter til omklædning er bygget i 1913, hvor de erstattede et tidligere badehus
Vi fortsætter videre ned på havnen, her ånder alt fred og ro, det er langt undenfor turistsæsonen.
Fra Hjo havn udgår turistbåde på Vättern.
Havnen har forbindelsse med hele verden via Götakanalen.
Næste dag beslutter vi at køre til Hornborga søen, vi ved selvfølgelig godt, at der ikke er traner nu, men der kunne være andre spændende fugle.
Efter få kilometer fra Hjo, begynder der at være sne på markerne og snart er også vejen hvid og glat.
Men inden vi når til Hornborga søen kører vi forbi Gudhem kirke og klosterruin.
Ved Hornborga søen er der stille - parkeringspladsen er tom, informationshuset er lukket og der er ingen tilskuere - men helt stille er der ikke, for der er store flokke gæs og mange svaner.
De hygger sig og venter på foråret.
Næste dag er det igen det samme. I Hjo er er ingen sne, men efter et par kilometer er skoven og markerne hvide, vejene er bare.
I dag går turen ad landevejen forbi Skövde og videre til Mariestad.
Mariestad er en lille hyggelig by, ikke mindst den gamle bydel.
Alle parkeringspladser er blevet gebyrbelagt, formentlig inden for de seneste dage, da det volder flere af svenskerne problemer med at få parkeringsbilletautomaten til at gøre det de vil.
Kirken i Mariestad benævnes som Domkirke, men det betyder ikke at kirken er stiftets centrale helligdom. I perioden 1580 - 1646 var Mariestad sæde for en Superintendent, en stiftschef, der ikke var biskop.
I 1646 blev superintendenten flyttet til Karlstad, hvorved Karlstad stift oprettedes. Så i virkligheden er "Mariestad Domkirke" kun navn i dag.
Kirken ligger i den gamle bydel, den er opført i perioden 1593 til 1619
 i Mariestad er under restaurering, men den er dog åben.
Alteropsats og prædikestol er barok fra 1701, udført af den svenske træskærer Börje Löfman.
Mariestads gamle bydel består næsten kun af træhuse i glade farver og brostensbelagte gader.

Den sidste dag brugte vi til en lille tur rundt i Hjo by, der har mange smukke gamle træhuse.
Rundt om torvet ligger nogle flotte ejendomme og kirken.
Det er en rigtig turistby, så alt er stille og nogle butikker og cafèer er lukkede.
Men 5 dage går hurtigt, så i morgen fredag går det mod Danmark igen. Vi har haft nogle fine dage i Hjo og på Hotel Bellevue.

På tilbageturen fulgte vi Motorvej E4, og da vi nåede vejarbejdet med at bygge den tidlige strækning med 2-1 vej om til 4-sporet motorvej vendte vinteren tilbage med sne og glatte veje.
Da vi når København er der kun regnen tilbage.
Til top
Senest opdateret den 18. marts 2020  © nbm.dk 2003 - 2020