Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri  Multimedie
program
Om os


Telemarken
3. del

Til 1. del Til 2. del Til 4. del
I dag har vi besluttet at køre en rundttur i Telemark, helt uden om Telemarks kanalen.
Så vi kører mod syd til Drangedal, et fredeligt og hyggeligt sted. I baggrunden en jernbanebro.
Åmdals kobbergruber er nedlagt for mange år siden, men i højsæsonen genoplives det lille tog og museet i de gamle bygninger.
 
 
Vi fortsætter videre mod Kviteseid.
Telemearken er rig på bævere, vi har set deres hytter flere gange. I grøften lige ud til landevejen har de etableret sig med dæmninger. Men vi så desværre ingen bævere.
Da vi nærmer os Kviteseid, går vej 41 i nogle store hårnålesving ned til byen. Der er en højdeforskel på 250 meter. 
 
 
Når vi er kommet igennem hårnålesvingene dukker Kviteseid gamle kirke fra 1260 op.  
Der er en mindesten for M. B. Landstad, der var præst ved Kviteseid kirke fra 1832 - 1839, hvorefter han med familien flyttede til Seljord. 
Landstad var mest kendt for sine folkemindesamlinger og som salmedigter.
I 1852 påtog Landstad sig arbejdet med at udgive en salmebog på norsk, i det der kun var samlebøger på dansk.
I 1869 blev hans salmebog godkendt ved kongelig resulotion. Den blev først afløst af en ny i 1920.
Ved siden af kirken ligger en samling smukke gamle huse.
Billedet her under er en Flekstveitstoga fra 1700.
 
 
Kort før Kviteseid kører vi ind på den gamle vej til byen, og så kommer vi over en flot gammel drejebro. Kvitesied har forbindelse til Telemarks kanalen, så når der skulle skib ind til havnen i Kviteseid, kunne broen svinges til side.
På billedet her under ses tandhjulene til drejemakanismen.
 
 
 
Vi fortsætter videre til Grimdalen, hvor skulptøren Anne Grimdalen blev født.
Det er idag indrettet til museum, men da det er uden for sæsonnen her i august, så var der lukket.
Ud over hendes skulpturer ligger der 9 gamle huse, hvor det ældste er fra 1600-tallet.  
 
 
Anne Grimdalen var bl.a. kendt sine dyreskulpturer.
Billedet nedenunder er Ravnejuvet set fra den modsatte side. Almindeligvis står man på kanten af fjeldsiden og kigger 350 meter ned.
 
Seljord kirke ligger smukt i udkanten af byen. Kirken er opført i perioden 1150-1180 og viet til Sankt Olav.
Folkemindesamleren og salmedigteren M. B. Landstad var præst ved Seljord kirke fra 1839, hvor han overtog det efter hans fars død. I 1849 flyttede han med familien til Halden.
Nils Olavsson Langedal, kaldet "Stærke-Nils" var født omkring 1720 på Rulleteig ved Kviteseid. Han levede en periode i Seljord og i Kviteseid, han døde omkring år 1800.
Stærke-Nils var kendt som "kæmpekarlen" fra Seljord som var flasket op med hestemælk.
Stærke-Nils skal have løftet den 570 kilo tunge sten, der ligger ved Seljord kirke, og også en stor sten der står på Kviteseid bygdetun, «Klypelyftsteinen» (75 kilo), som han løftet i næven.

Vi fortsætter videre ad vej E134 til Flatdal, hvor vi tager et tilbage blik, billedet her under.
I 1540 samlede bøndene i Øvre Telemark sig til et væbnet oprør mod kongens mænd i den trange Ambjørndal på grænsen til Svartdal i Seljord. Baggrunden var misfornøjelse med høje skatter og tvangsarbejde for tyske bjergværksfolk i området.
Bønderne blev narret til at nedlæggge deres våben, og fem af lederne blev dømt til døden ved halshugning i nærheden af Hjartdal kirkegård.
Mindesmærket om bondeoprøret blev rejst i 1990 ved Hjartdal kirke. Selve stenen er hentet længere oppe i Hjartdal. Relieffet på mindestenen er lavet af billedekunstneren Kari Buen fra Tuddal.
Hjartdal set fra Øverbø.
I Saurland drejer vi fra ad en lille vej mod Tuddal og i Tuddal drejer vi fra til venstre til Bondal.
Bondal er en lille bygd, der næsten er uddød. Husene bruges idag mest til fritidshuse, men hele bygden er bevaringsværdi, så der er indrettet museum i nogle af husene.
Efter denne lille afstikker fortsætter vi ad europavej E134 og kommer snart forbi Norges største stavkirke - Heddal kirke. 
 
Kort efter Heddal kirke drejer vi fra til højre ad en lille vej der går tæt forbi Lifjeld. Så vi benytter lige lejligheden til at køre op på Lifjeld for at få et overblik over landskabet med Norsjö i baggrunden.
Og snart er vi hjemme på vores hyggelige campingplads - Telemarken Kanalcamping i Lunde.

....fortsættes....

Til top  
Til 2. del  Til 4. del  
 Senest opdateret den 24. februar 2015  © nbm.dk 2003 - 2015