Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri  Multimedie
program
Om os

Rusland
fra Sct. Petersborg til Murmansk
1. del

Til 2. del Til 3. del
Fredag den 10. juli gik startskuddet til en campingtur til Rusland. Men forinden var der gået en del forarbejde, både det praktiske med at klargøre campingvognen til turen og papirarbejde. 
Da der ikke var sikkerhed for, at vi kunne få strøm på alle overnatningspladserne, blev campingvognen forsynet med solceller af Thinfilmtypen, leveret af Vestjysk Campingcenter.
Da campingvognen er forsynet med akku- mulator og alt i vognen fungerer på 12 volt, vil vi ingen problemer få ved ikke at have adgang til 230 volt. 
Hvis vi skulle få behov for 230 volt veksel- strøm, kan vores inverter levere optil 300 watt.
Men for at vi stadig kan lade kamera og computer har vi købt nye 12 volt ladere og strømforsyninger, så vi heller ikke her er afhængige af lysnettet.



Men et andet problem er vandforsyningen i Rusland, i det man de fleste steder ikke kan drikke vandet uden risiko for et maveonde eller det der er værre. 
Det kunne et 3M filter klare, så det blev monteret lige efter vandpumpen så hele campingvognens vandsystem var sikret. Det fungerede  upåklageligt, og til trods for at pumpen nu skulle presse vandet gennem filtret kunne vi ikke registrere et trykfald. 
For at komme ind i Rusland skal man have visum og internationalt kørekort. For en sikker- heds skyld havde vi også fået internationalt kørebevis på både bil og campingvogn. 
Grøntkort ordningen er heldigvis udvidet til også at omfatte Rusland, så vi kunne spare tegning af ekstra forsikring ved grænsen.
Men nu var det hele på plads, så var det bare med at komme afsted.





Første overnatningsplads var på Hjelmsjö camping i den lille svenske by Örkelljunga, der ligge ganske tæt på motorvejen - E4 - til Stockholm. Vejret var lidt blandet med både sol og regn.
  Campingpladsen er ikke ret stor og da vi ikke skulle have strøm blev vi henvist til et hjørne, men det var også ok, vi kørte jo videre i morgen.
Det skal lige bemærkes, at vi på hjemturen overnattede på quickstop ved Bengt, Skåneporten 2 i örkelljunga. Du kan se firmaets hjemmeside her
Det er en autocamper- og campingvognsfor-handler, der har indrettet pladsen ved sin forretning og det er gratis at overnatte her. Der er nogle strømstik, men dem skal der betales for. 
Selvom det er lige ved motorvejen var det et fredeligt sted med mange andre overnattende.
Men tilbage til Hjelmsjö camping.
Vi gik en lille aftentur fra campingpladsen, der ligger tæt på et tidligere stort gods, der i dag ser ud til at være bolig for flere familier.
Næste dag forsatte vi videre mod Stockholm, hvor vi skulle med Viking Line til Turku i Finland. 
Der afgik flere store færger, medens vi ventede på vores færge skulle ankomme fra Finland.
Ved 19 tiden ankom den og vi kunne sejle fra Stockholm næsten planmæssigt kl. 20.10 med forventet ankomst i Finland kl. 7.35 i morgen.
 
Næste morgen er vi tidligt oppe for at se den smukke skærgård, som færgen skal igennem på vej til Turku i Finland.
  Søndag den 12. juli 2009, kl. 07.35 anløber vi Turku eller Åbo - som byen også hedder - i Finland.
Inden vi kører videre skal vi se et par steder i byen. 
Domkirken betegnes som en national helligdom, den blev domkirke i 1300-tallet.   
 
  Åbo slot ligger nede ved havnen. Det blev opført omkring 1280 af den Svenske konge Magnus 1. Ladulås, der regerede fra 1275 - 1290.
Det blev opført på en ø ved elvens udløb i den finske skærgård og blev indrettet som en uindtagelig fæstning med stejle trapper, smalle gange og faldgrubber med flere meter dybe skakter.

Under 2. verdenskrig blev slottet bombet af russiske fly og kun de røgsværtede mure stod tilbage.
Men i 1946 modtag Finland en gave fra Sverige, der muliggjorde en genopbygning af Åbo slot. Der gik 15 år inden det kunne åbnes for publikum.
Hele genopbygningen og restaureringen tog dog 47 år, så den kunne afsluttes i 1993.
Slottet fortæller dets 700 års historie, de fleste af rummene er formentlig de oprindelige, men interiøret er rekonstrueret eller nyt.  
Der er også udstillinger om egnens og slottes historie.
 
Næste dag begynder med regn, så vi valgte endnu et museumsbesøg, nemlig Tavastehus, der ligger i byen Hämeenlinna. Det er en blanding af svensk og finsk. På svensk hedder borgen Tavastehus og  lenet Tavasteland, men på finsk hedder byen og borgen det samme - Hämeenlinna.
Borgen er opført i slutningen af 1200-tallet. Om- og tilbygget mange gange af de svenske konger. 
 
  Da vi senere skal besøge Vinterpaladset i Sct. Petersborg er det naturligt at kører til Kotka, hvor zar Alexander III sammen med sin hustru zarina Maria Feodorovna (den danske prinses-se Dagmar) i 1889 havde fået opført en fiske-hytte ved Langinkoska.
I begyndelsen af 1800-tallet havde Sverige tabt krigen om Finland til Rusland, så Finland var blevet et storfyrstendømme under den russiske zar.
Under et besøg ved Langinkoska i 1880 blev zar Alexander III så begejstret for stedet at han udtalte "Her kommer jeg igen".
Stedets enkle liv med få tjenestefolk tiltalte Alexander og Maria Fodorovna.
Zaren elskede at fiske og lykken var med ham, så menuen var tit laks.
Maria Fodorovna ordnede de nyfangede laks, skrællede kartofler og  stod i øvrigt selv for madlavningen, hvorimod opvasken blev tjene-stefolkenes opgave.
Men lykken varede kun kort, idet Alexander III døde allerede i 1894 kun 5 år efter, at fiskehytten var bygget. 
Stedet blev besøgt sidste gang af zar Nikolaj II og zarina Alexandra med deres 4 børn - Olga, Tatjana, Maria og Anastasia. 
Det blev den sidste zar i Rusland, de blev alle myrdet i 1918 efter Lenins ordrer.
  Efter endnu en overnatning i Finland går turen nu mod Sct. Petersborg. Grænsekontrollen er langsommelig, så det tager lang tid. Der er foto-forbud i grænseområdet.
Fra grænsen til Sct. Petersborg er der ca. 200 kilometer, trafikken er tæt og færdselskulturen en noget anden end vi er vant til. Der overhales både højre og venstre om, og i 3. position, men det vender man sig til!
I Sct. Petersborg skal vi bo på en camping-plads ved hotel Olgino, en lidt anden standard en den hjemlige, men vi er jo heller ikke taget til Rusland for at opleve luxusiøse campingplad-ser,  men Ruslands spændende kultur.  
 
  Inden bussen kommer for at køre os indtil byen, kan vi lige nå at se lidt nærmere på campingpladsen ved Olgino Hotel.
På billedet til venstre en servicebygning der nok aldrig er blevet færdig. 
Der er også en cafè på pladsen, der er i samme stand og en saunabygning er vist nok indrettet til beboelse. 
Der er også nogle små hytter på pladsen, nogle af dem er beboet af tjekiske motercyklister.
Men pladsen har det vi skal bruge, en plads vi holde på, elektricitet klarer solcellerne og vand har vi ekstra med fra Finland.
  Ved 10-tiden bliver vi hentet af bussen, der skal kører os rundt i Sct. Petersborg.
Trafikken ligner en hver anden storby en hverdagsmorgen.
Men der er ikke mange ladaer, det er alminde-lige familiebiler, men der er også mange rigtige luxusbiler,  Mercedes, BMW og Lexus er godt repræsenteret.
På vej ind til byen kører vi forbi en Mercedes-orhandler. (Billedet nedenunder) 
 
Sct. Petersborg er grundlagt i Nevaflodens delta af zar Peter den Store. Grundstenen blev lagt 27. maj 1703, datoen fejres i dag som byen fødselsdag..
Noget af det første man byggede var Peter Paul fæstningen på Hare øen, da man frygtede for at angreb fra Sverige.  
Fæstningen midstede hurtigt sin militære betyd-ning og den blev indrettet til statsfængsel for bl.a. politiske fanger. 
Zar Peter den Store's søn var fængslet her inden han blev henrettet. 
Efter revolutionen har kommunisterne brugt det til deres politiske modstandere.
 
Ved Peter Paul Katedralen står Mikhail Sjemjakins statue af zar Peter den Store.
Det betyder lykke at lægge hånden på hans knæ, hænder eller sko.
Zar Peter den Store døde i 1725, men Peter Paul Katedralen var endnu ikke færdig, så han måtte vente 8 år inden han kunne blive bisat i kirken, der siden har været gravkirke for alle de russiske zarer.
Den sidste zar Nikolaj II, der blev myrdet sammen med sin familie af kommunisterne efter revolutionen i 1917 blev bisat i kirken i 1988.
Peter Paul Katedralens 123 meter høje klokketårn, der kan ses over det meste af Sct. Petersborg, er byens vartegn.
På spirets top holder en engel et gyldent kors.
Kirkens byggestil er inspireret af hollandsk barok.
  Når vi kommer ind i kirken ligner den mere de øvrige russiske kirker.
Der er ingen siddepladser, man står op under gudstjenesten.
Den gyldne prædikestol er kun til pynt, præsten bruger den ikke.
Den danske prinsesse Dagmar, der er datter af kong Christian den 9. og dronning Louise, blev den 9. november 1866 viet til den kommende zar Aleksander III. Inden brylluppet var hun konverteret til den russisk-ortodokse tro og i den forbindelse fik hun navnet Maria Feodov-rovna. 
Efter den russiske revolution flygtede Dagmar til Danmark, hvor hun boede indtil sin død i oktober 1928. 
Som dansk prinsesse blev hun bisat i Roskilde domkirke.
Men 26. september 2006 kunne man opfylde hendes ønske om at blive bisat ved siden af hendes mand zar Alexander III i Peter Paul kirken i Sct. Petersborg.
Porten gennem fæstningsmuren blev kaldt ”dødens port”, fordi fangerne der blev ført ud gennem denne port, enten blev sejlet til henrettelse eller til en af de mange fangelejere i Sibirien eller skulle arbejde på zarens guldværksteder, hvor giftige dampe fra det smeltede guld forkortede livet.  
  Vinterpaladset ligger på Paladspladsen, der er en af de smukkeste pladser i verden og Sct. Petersborg’s ældste og fornemmeste plads.

Vinterpaladset er opført i midten af 1700- tallet efter inspiration fra Versailles.
Indgangen til Vinterpaladset foregår af Jordan trappen, der er i hvid marmor. 
Vinterpaladset er et af verdens mest over-dådige museer. 
Museet rummer mere end  2½ mill. udstillings-genstande og hvis man vil se det hele bliver det en tur på 24 kilometer.
Der er mere end 1.000 rum i Vinterpaladset, alle meget smukke.

Billedet til højre: Stakenschneiders guld- og marmorbelagte pavillionsal er fra 1858.
Her er der 28 kostbare lysekroner.

Billedet nedenfor:
En 19 tons tung jaspis vase, hugget ud af et stykke fra det berømte Kolyvan stenhuggeri i Sibirien
 
 
Den store Tronsal med zarens tronstol er på 800 kvadratmeter.
Parketgulvet består af 16 forskellige æd- le træsorter.
 
  Vi brugte et par timer i det meget smukke Vinterpalads, der engang havde været bolig for zaren og hans familie.
Det er alt for kort tid, man kunne bruge flere dage på besøget, og alligevel havde man kun set en brøkdel.
Krydseren Aurora spillede en vigtig rolle i den russiske revolution, idet den i november 1917 affyrede et løst skud, som signal til kommuni-sternes storm på Vinterpaladset. 
Skibet er i dag museumsskib.
 
  Der er mange souvenirbutikker i Sct. Peters-borg. Og alle har de babuskaer i alle udform-ninger og bemalinger.
Her en traditionel i den dyre ende.

Derefter er det tid til frokost. En russisk frokost består af det samme, som en middag. Der kan til begge dele være lidt variation, men ikke meget.
Som forret gerne noget med salat, lidt forskellig slags.
Derefter en suppe, for det meste rødbede-suppe.
Hovedretten - en kødret - var tit bøf stroga-noff, der er russisk.
Frokosten afsluttes med dessert og kaffe.
Peter den Store eller bare Bronzerytteren står på Dekabristpladsen. 
Mange nygifte lægger brudebuketten ved statuen på bryllupsdagen.
 
   Byens første havn eller opankringsplads var ved Vassilijøen, der er den største af de mange øer i Nevaflodens delta.
Der er 2 fyrtårnene – Rostralsøjlerne – de skulle lede skibstrafikken sikkert gennem Sct. Petersborg. 
Søjlernes navn er den latinske betegnelse for ”forstavnen på et skib” og søjlernes mange skibsstævne er en hyldest til den russiske flådes sejre. 
Det er populært med store bryllupper, så også her møder vi brydeparene og deres gæster. 
Et russisk bryllup foregår i det offentlige rum, det gælder om at blive set.

Vi er på Vassilijeøen med Nevafloden i baggrunden 
 
  Opstandelseskirken eller Blodskirken med sine emaljerede kupler i farvestrålende mønstre er tydeligvis inspireret af Basilius katedralen i Moskva.
Kirken er bygget over det sted, hvor Aleksander II blev dødeligt såret af en terroristbombe.
Derfor kaldes kirken også Blodskirken.

Alle vægge og søjler er dækket med mosaik-billeder fra gulv til loft.
I den lille kapelagtige bygning i baggrunden opbevares de blodige brosten fra attentatet på zar Aleksander II.   
  Stalin lukkede kirken i 1931 og brugte den til kartoffellager.
Det havde taget 22 år at bygge kirken og det tog 22 år at restaurere den igen, så den kunne åbnes som kirke i 1996.
Midt på Isakpladsen står en statue af zar Nikolaj I, den er unik, idet den kun har 2 støttepunkter.
  På den ene side af Isak pladsen ligger  Mariinskij eller Maria paladset, det var zar Nikolaj I’s bryllupsgave til hans ynglings datter Maria.
I dag er det sæde for Sct. Petersborgs byråd.
Slottet Peterhof ligger lidt udenfor Sct. Peters-borg, så man kan køre der ud eller som vi valgte, at tage hydrofoilbåden, der afgår ved siden af Vinterpaladset.
Turen tager ca. 45 minutter og den er helt udsolgt, så alle der ventede på den, kom ikke med. Men de sejler flere gange i timen, så ventetiden bliver ikke så lang. 
 
  Det er noget helt fantastisk vejr, så der er rigtig mange besøgende i parken. Heldigvis holdt vejret næsten til vi skulle med båden hjem igen.
Slottet Peterhof ses for enden af kanalen der løber ud i Finske bugt.
Slotsparken er kæmpe stor, vi nåede kun en lille del på en hel eftermiddag. 
Der ligger flere små slotte fordelt i parken og fontainer og statuer er der et utal af.
De russiske piger stiller gerne op til fotogra-fering.
 
  Et af de mindre slotte og springvand. Men nu nærmer vi os alligevel selve Peterhof, så figurerne er i guld.
Nu er vi kommet helt op til Peterhof, så er alle figurer i guld. Fontainerne springer fra kl. 9 om formiddagen og indtil kl. 17. Vandet kommer fra en højere liggende sø, hvorved der opnåes det fornødne tryk uden at bruge pumper.
Udsigten oppe fra Peterhof er helt fantastisk, men den var jo også tiltænkt zaren og hans familie.
I horisonten skimtes Finske bugt.
Men en eftermiddag går desværre hurtigt, så vi tager med den sidste båd tilbage til Sct. Petersborg. I morgen skal vi forlade byen og vores næste mål er Sortavalla i Karelen.
Til top  
  Til 2. del
Senest opdateret den 10. februar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014