Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri 
Rusland
fra Sct. Petersborg til Murmansk
3. del

Til 1. del

Til 2. del

Efter en god nats søvn kører vi i bus ind til Petrozavodsk. Byen er grundlagt af zar Peter den Store, Petrozavodsk betyder Peters fabrik, fabrikken skulle fremstille våben til den russiske hær.
Byen ligner mange andre store russiske byer, med højhuse og meget trafik.
Vi ser også mange politibiler.

På de store indfaldsveje ligger mange store moderne butikker og supermarkeder.
Indkøbscentret på billedet nedenfor er lige så moderne, som i den vestlige verden.
Den eneste forskel er, at skiltene er med kyrilske bogstaver.
Da vi efterhånden skulle have suppleret vores beholdninger, gik vi på indkøb sammen med de russiske familier.
 
   
  Mange russiske byer har fjernet statuerne af Lenin, eller placeret dem mere ydmyge steder, men i Petrozavodsk står denne kæmpe statue af Lenin på en af byens pladser her endnu.
Fra Petrozavodsk afgår der hydrofoilbåd til øen Kitzhi.
Vi skal besøg den sydlige del af øen, hvor der ligger nogle smukke trækirker og nogle gamle finske gårde.
 
  Forklarelseskirken har 22 kupler belagt med aspetræ, der i sollys skinner som sølv.
Bygningen er fra 1714 og i dag desværre i meget dårlig stand, så der er ikke adgang til kirken.

 

 

 

Vinterkirken eller Mariæ Forbønskirke er mindre end Forklarelseskirken.

I Vinterkirken er de fleste ikoner, til forskel for mange af dem i de andre kirker, originale. De vigtigste ikoner er placeret nederst og de lavest rangerende øverst.
Vi får også her en prøve på munkenes meget smukke sang. 
På billedet nedenfor kan vi se begge kirker.
Soldaten eller vagten nederst i billedet har lige givet en deltager en overhaling for at drikke en dåseøl til sin frokost.
Det er tilsyneladende forbudt på øen.
  Ikke langt fra kirkerne ligger 2 karelske gårde, der er indrettet til museum. Beboelse, stald og lade er bygget sammen til en enhed.


   
Beboelsens møbler og andet husgeråd er fra 1800-tallet.
Der sidder også et par piger og laver forskelligt håndarbejde.
Herover hækles smykker med en tråd der er betrukket med små perler.
   
Skabet til højre står i køkkenet og er be- regnet til høns! Så havde man både æg og kød lige ved hånden.
  Efter rundvisningen går vi en lille tur på øen inden vi skal med færgen tilbage igen.
Der ligger mange små kirker spredt ud over hele øen, alle meget forskellige.
Inden vi fortsætter mod Kem skal vi have tanket. De russiske tankstationer ligner dem i Vesteuropa, bortset fra at bogstaverne er kyrilske.
Det er standeren yderste til højre, der er diesel.
Men så ophører også ligheden med Vesteuropæiske tanke,
For når man har kørt hen til en ledig stander, skal man ind til kassen for at fortælle, hvilken stander man holder ved og hvor mange liter brændstof man vil have og så betale med det samme. 
Så må man håbe, at der er plads i tanken!
 
  Turen fortsætter videre mod nord og Murmansk, efter godt 60 km tager vi en lille afstikker til Ruslands stolthed, vandfaldet Kivach.
Det har en faldhøjde på 10,7 meter. 
  Vi har set mange kors med navne på langs de russiske veje, det kan heller ikke undre, at der sker mange ulykker. Trafikmoralen er meget dårlig og mange kører i spirituspåvirket tilstand, vodkaen er billig! 
Efterhånden som vi nærmer os Hvidehavet bliver landskabet smukkere. Der er mange store søer, men byerne ser stadig lidt triste ud.
Fra Kem afgår der færge til Solevestsky øerne, byen er også her lidt nedslidt og træt. Der er flere fabriksbygninger, der ser ud til at være lukket, så det kniber nok også med arbejde.
Færgen afgår kl. 8 om morgenen, og sejlturen tager 2½ time. Det er lidt koldt, solen har svært ved at kommer gennem dis og skylag.
Men da vi anløber Solovestsky øerne bryder solen igennem og temperaturen stiger, det bliver en rigtig smuk sommerdag ved Hvidehavet.
 
Mange af øens ejendomme har været eller er ejet af klosteret. Der drives også lidt landbrug, køerne går frit omkring i gaderne.
Solovetsky øerne er populære turistmål, de besøges hovedsagelig af russiske turister, og der er en lille teltplads.
Det hele virker meget stille og fredeligt, der kører kun nogle få biler,.  
  Der er en vandpost i dette lille hus, så her kan beboerne kan hente drikkevand og aflevere posten i postkassen..
  Det store kloster på Solovetsky øerne er anlagt i begyndelsen af 1400-tallet. Det er meget stort med mange bygninger og ringmur med befæstede hjørnetårne.
I 1500-tallet var der 350 munke tilknyttet klosteret og ca. 700 lægfolk.
Klosteret havde enorme rigdomme, dets indtægter kom fra saltproduktion, fiskeri og jernværker m.m.
Men i begyndelsen af 1900-tallet blev klosteret ramt af en omfattende brand og de russiske myndigheder lukkede klosteret og indrettede det til den første Gulag lejr.
I 1937 - 39 brugte Stalin det til udryddelseslejr, ca. en mill. mennesker døde her.

I begyndelsen af 1990'erne blev klosteret genåbnet og i dag bor der nogle få munke, der arbejder på at genopbygge klosteret.
Udover dette kloster findes der flere mindre fordelt på øerne.

Det er ikke normalt at se kanoner på et kloster! Men klosteret har været indrettet som et fæstningsværk, ja næsten en borg og munkene blev uddannet i at bruge kanonerne. 
Og det er kommet dem til gavn flere gange, hvor de har måttet forsvare sig mod angreb.
Restaureringen af klosteret er en kæmpe opgave, de steder, hvor man er færdig, er det rigtig flot, men der er lang vej endnu.
Der er mange kirker i klosteret, kirken herunder er den eneste der er helt færdig. Det er vores guide i midten af billedet.
  Så er besøget på Solovetsky øerne ved at være slut, vi har brugt næsten en hel dag, men man kunne nemt bruge meget mere tid, men vi skal med vores færge igen, den sejler kun èn dobbelttur om dagen, så der er ikke mulighed for at tage en senere. Og i morgen kører vi videre mod Murmansk for ellers kan vi ikke nå at være ude af Rusland inden vores visum udløber.
Turen tilbage er i det skønneste solskin og med rigtige sommertemperaturer, som det for øvrigt har været hele dagen.
Så vi kan nyde turen på dækket. 
Vi er også så heldige, at der dukker en lille flok hvidhvaler op, der følger skibet, men desværre meget langt ude.
Næste morgen forlader vi Kem og fortsætter videre nordpå. Vejene er stadig af meget svingende kvalitet, men her er det med fin asfalt og der er blå himmel, så vi nyder turen.
Polarcirklen går gennem Rusland helt oppe ved Kolahalvøen. Den blå pæl inde i vejsiden markerer, at nu kører vi over polarcirklen. Ved siden af pælen står et kludetræ.
 
Vi kan ikke nå til Murmansk på en dag, så vi må tage en overnatning ved Kandalasha. Det bliver på en lille teltplads og hytteby. Der er ikke meget plads, så vi må holde på deres vej. Men det er også kun for natten, for næste dag kører vi til Murmansk. Sidste stop på turen.
Vi nærmer os Monchegorsk, luften bliver helt tæt og grå, det lugter fælt. Det er forurening fra kobber- og nikelproduktionen. Efterhånden som vi nærmer os byen, er der kun bar jord, idet den er så forurenet, at der ikke kan gro noget som helst.
 
Vi ankommer til Murmansk i det dejligste sommervejr, byen ligger badet i sol. Men det holder ikke, byen har kun 16 sådanne sommerdage om året, så næste dag er det regnfuldt og tåge, normalt sommervejr i Murmansk.
  Da vi kun har en dag i Murmansk og vores visum rinder ud i morgen, tager  vi på byrundtur alligevel.
Murmansk blev grundlagt den 21. september 1916 og fik navnet Romanovna-Murman efter fyrstehuset Romanov, men i 1917 blev det ændret til Murmansk.
Der er mange krigsmindesmærker i byen, da den har været brugt som forsyningshavn for de allierede under både 1. og 2. verdenskrig. 
Her et mindesmærke for de allieredes konvojsejlads under 2. verdenskrig. Under 2. verdenskrig blev store dele af byen lagt øde af tyske bombefly.
Jernbanestationen er bygget i begyndelsen af 1900-tallet, da jernbanen blev forlænget fra Petrozavodsk til Murmansk under 1. verdenskrig.  
  Havnen er kun til handelsskibe, flådehavnen ligger længere ude og er forbudt område for turister.
Højt over byen knejser det 34 meter høje krigsmindesmærke, der i folkemunde hedder ”Aljosa”   
  Det lille fyrtårn står højt over havnen, men udover at være fyrtårn, er det også mindesmærke for søfolk, der er omkommet på havet i fredstid. 
I tårnets nederste etage ligger tykke bøger med navnene på de omkomne søfolk.


Ved siden af, skal lidt senere på dagen afsløres et mindesmærke for de omkomne søfolk på ubåden "Kursk"
Det tildækkede er tårnet fra den forulykkede ubåd.

Da Murmansk er bygget i kommunisttiden, er den helt uden kirker.
Men i 2002 blev "Frelser på vandet" indviet.
Vi overværede lidt af en guds- tjeneste og kirken var stuvende fuld. Det er formentlig også den eneste kirke i byen, der har et indbyggertal på ca. 400.000.
 
Så er turen ved at være slut, sidste dag skal bruges på at køre til grænseovergangen ved Kirkenes i Norge. Men det er gennem et område med rigtig meget militær, så her er flere restriktioner. De godt 200 kilometer skal køres uden stop og vi skal også gennem flere kontrolposter, hvor pas og visum bliver kontrolleret.
Her er vi ved den første kontrolpost.
Der ligger nogle småbyer på strækningen, hvor indbyggerne tilsyneladende alle er ansat ved forsvaret
Men som det fremgår af denne boligblok (selvom man ikke skulle tro det, så bor der mennesker i lejlighederne), har Rusland nedprioteret udgifterne til forsvaret.
Hele turen var lidt trist, alt var nedslidt og forarmet.
Kort inden den norske grænse, kører vi forbi byen Nikkel, hvor forureningen er uhyggelig. Der ligger et tykt smoglag i luften og lugten er skarp og ubehagelig.
Forureningen skyldes nikelproduktionen.
Det er meget lidt, for ikke at sige INTET kan gro i området.
Selv indbyggernes levealder er væsentlig lavere end i resten af Rusland og lønnen er dårlig. Selv efter russiske forhold regnes indbyggerne for at være fattige!  

Her slutter en utroligt spændende tur fra Sct. Petersborgs rigdomme til Karelens og Kolahalvøens utrolige fattigdom.
Men som et lag over det hele, ligger en kulturrigdom man aldrig bliver færdig med at opleve.
Turen har taget 13 dage i sommeren 2009. 

  
  Til del 2 
 
 Til top
Senest opdateret den 03. marts 2021  © nbm.dk 2003 - 2021