Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri 
Rusland
fra Sct. Petersborg til Murmansk
2. del
Til 1. del Til 3. del 
Vi har nu forladt Sct. Petersborg og efter ca. 100 km på flersporede motorveje er vi nu ude på en almindelig 2 sporet lan- devej.
Det er M18 der går til Murmansk, men inden vi når så langt har vi mange afstikkere.
Vejen er lidt slidt, men det skal blive meget værre.
Efter kort tid passerer vi grænsen til Karelen. Den er kun markeret med en politikontrol ved vejen og der er fri passage. Karelen har selvstyre, men hører under Rusland, så selve grænse-kontrollen foregår kun ved grænse til Rusland fra vesteuropa..

Vi kører gennem flere små byer, her et supermarked.

 
  Udenfor byerne ligger der nogle spredte  gårde, men markerne ser ikke ud til at være dyrkede med andet end græs.
Vi møder mange, der sælger bær langs vejene. 
Vi forsøgte at købe multebær, men de sælger kun i hele spande, og det var lidt rigeligt, så vi måtte droppe ideen. 
 
  Her skal vi over en bro for at krydse floden Svir, broens midterparti kan hejses op så skibstrafikken kan passere under, derfor de to tårne.  . 
Fra Sct. Petersborg til Sortevalla er der ca. 500 km., men på grund af vejenes utroligt dårlige kvalitet må vi dele turen, så vi overnatter her på Inama. Det er en stor indhegnet og bevogtet parkeringsplads, der bruges af lastbilerne om natten.
Vejen hertil har været fuldstændig nedslidt, vi har været ned på 10 - 20 kilometer /timen over lange strækninger. 
 
 
  Der ligger en lille by i forbindelse med parkeringspladsen og værkstedet, den er meget nedslidt. 
Denne bolig er formentlig aldrig blevet færdig.
Efter at have tanket diesel, fortsætter vi  videre mod Sortevalla. 
Tankningen foregår lidt anderledes end i Danmark. Man kører hen til tanken og går ind til kassen og fortæller hvilken tank man holder ved og hvor mange liter man vil tanke. I de fleste tilfælde skal der betales med det samme. Ved enkelte tankestationer kan man betale efter tankningen, så er man sikker på, at man ikke betaler for mere end der var plads til i tanken. 
 
  Diesel er noget billigere i Rusland end i Danmark, faktisk kun knapt det halve. 
Men der  er mere trækkraft i, det skyldes at  den russiske diesel ikke er så renset.
Det kan også lugtes ved udstødningen, en dieselbil i Danmark lugter ikke meget i forhold til den russiske diesel.
Mange handlende kører rundt med deres varer ligesom man gjorde i Danmark tid- ligere.  
Det er blevet frokosttid, så vi holder en pause på torvet i en lille by, hvor hovedvejen går lige gennem.
Der ligger et par butikker rundt om pladsen, hvor der er nogle få kunder i, men ellers ånder alt fred og ro.
 
Så er vi endelig nået Sortevalla. Endelig fordi vejene har været fuldt ud llige så dårlige som i går. På lange strækninger har hastigheden været nede på 10 - 30 km/t, og selv denne hastighed føltes alt for hurtig. Der har været asfalt på det meste af vejstrækningen, men hullerne har været både dybe og store, så det er utroligt, at køretøjerne har klaret turen uden nævneværdige problemer.   
  Lidt uden for byen ligger et lille hotel, der også driver campingplads. Her skal vi som de eneste gæster tilbringe de næste par dage.
Men selvom det ser pænt og rent ud, gælder her de samme regler som på resten af vores tur, vandet i vandhanen må ikke drikkes.
 
Sortevalla er en lidt forsømt by, asfalten i gaderne er hullet, og mange butikker er lukket.
Oprindelig var det en smuk Karelsk by, det vil sige en byggestil, der var noget anderledes en den mere tunge russiske.
De mange nyere boligblokke dominerer bybilledet i dag.
I byens lille anlæg har der ikke været luget ukrudt i lange tider, måske ikke i flere år?  
 
   
Billedet her under: Et af de smukke gamle karelske huse.
  Butikkerne har også åbent om søndagen, men der er nu ikke mange kunder.
Vareudvalget er der ikke noget i vejen med, der er næsten alt hvad man kan ønske sig. 
Mange af varerne er af vestlig oprindelse.
  Så er dagen ved at være til ende.
Næste gang skal vi sejle på Ladoga søen ud til øen Vaalaam og klosteret af samme navn.
Denne type hydrofoilbåd bruges mange steder i Rusland, der er næsten kun farven til forskel.
Turen ud til Vaalaam tager knapt en time, men vi sejler også med omkring 60 km/t.
Der er mange med båden, så det er et yndet udflugtsmål. Men der er også nogle lokale med, det er deres eneste forbindelse til omverdenen.  
 
  Lige så snart vi træder i land møder vi de første ikoner.
Men vi mødes også med vores guide, der vil fortælle om klosterets og dets historie og vise rundt.
 
Klosteret er delt op i en ydre og indre klostergård. 
Fra den ydre kan vi se den smukke kirke, der ligger i den indre klostergård.
Her i den ydrer klostergård må man fotografere og der er ikke krav til påklædningen. 
Men der er dog visse begrænsninger, det får et par stykker at føle, da de tænder en cigaret! 
 
 
  På første sal over porten er der en lille kirke eller kapel, hvor 4 munke giver et par numre.
De har nogle utroligt smukke stemmer.
Her må man gerne fotografere, men i den store kirke er det desværre ikke tilladt. 
   
Ved klosteret er der en meget blomsterrig have med mange forskellige planter.
Efter rundturen i klosteret skal vi sejle om på den anden side af øen, hvor der serveres frokost.
Og efter frokosten bliver er tid til en lille travetur.
 
  Næste dag bryder vi op fra pladsen i Sortavalla med kurs mod Petrozavodsk.
Solen er ikke så klar i dag, men det er mest en køredag så det kan godt bruges!
Det første lange stykke bestod af en helt nylavet og  nyasfalteret vej, betalt af Finland!
Vejskiltene er desværre på russisk, så dem får vi ikke meget ud af, det er bare med at følge trop.
Den finske vej fik desværre alt for hurtig ende, så hastigheden igen kom ned på 20 - 30 km/t og det gjaldt om at undgå de værste huller.
   
Det er begyndt at regne da vi passerer skiltet til Kinerma, som vi skal besøge.
   
Kirken i Kinerma er meget velbevaret og selvfølgelig også russisk ortodoks. 
Den bruges ikke meget, der afholdes kun gudstjeneste med deltagelse af en præst en gang om året.
Byggestilen i Kinerma er stadig præget af den finske tid, her er et hus ved at blive restaureret i den oprindelige byggestil.
I dag er de fleste indbyggere russere.
Efter en rundtur i byen er der russisk frokost hjemme hos guiden.
 
Efter frokosten går turen videre mod Petrozavodsk.
Vi møder mange, der vil sælge et eller andet ved vejen. Den her "butik" er lidt mere etableret med tag over, mange har kun en personbil til "butikslokale".
Vi kommer gennem mange små landsbyer, hvor det hele ser lidt trist og nedslidt ud.
 
Da vi nærmer os Petrozavodsk kommer vi ind på hovedvejen til Murmansk M18, her er det den fineste vej, ny asfalteret og bred.
Men man var ikke færdig så vi fik også prøvet russisk vejarbejde. Situationen taget i betragtning, var det ikke meget anderledes end i mange lande, hvor der ikke er mulig for at diri- gere trafikken ud på andre veje. 
Læg mærke til de nye og store maskiner der bruges til vejarbejdet. Alle sammen russisk registrerede.  
 
  Vi når til Petrozavodsk sammen med myldretidstrafikken, og da mange russere har egen bil, er den meget tæt.
Men vi finder dog ud til vores campingplads lidt syd for byen ved et feriecenter for børn.
Centrets bygninger er saneringsmodne og de der næste morgen vil have et bad der, fortæller at badefaciliteterne er mere end primitive.
Pladsen har strøm til dem der ikke kan undvære, men vand fandt vi ikke, vi manglede nu heller ikke, tanken var fuld og vi havde ekstra dunke med.

I morgen skal vi ud at sejle igen, dennegang på Onega søen.

    Til 1. del

Til 3. del    

Til top
Senest opdateret den 03. marts 2021  © nbm.dk 2003 - 2021