Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri 
Polen
Gdansk og De Mazuriske søer
1. del
Til 2. del Til 3. del Til 4. del Til 5. del
Fredag den 24. september 2010 begyndte vores tur til Polen, en tur vi havde planlagt og overvejet i nogen tid. Vores fordomme var nok lige så mange, som så mange andres. 
"Er det sikkert at køre i Polen alene? Er campingpladserne sikre? Kan man færdes overalt uden problemer"
En god uges tid inden vi skulle afsted talte jeg rent tilfældigt med en herboende polak og nævnte for ham at vi skulle på campingtur til Polen. "Det bliver da spændende og det kan I glæde jer til...." var hans kommentar. Han kunne ikke se nogen problemer, i hvertfald ikke flere eller større end i andre europæiske lande.
Efter et par overnatninger i Tyskland, den sidste tæt på den polske grænse, kørte vi over grænsen til Polen søndag den 26. september. 
Da Polen er et EU-land (blev optaget 1. maj 2004) er der ikke meget grænse eller grænsekontrol, og motorvejen i tyskland fortsatte da også bare videre ind i Polen, rundt om byen Szczecin eller Stettin som den hed da Østpreusen var tysk.
Vi havde besluttet af følge europavej 28 til Sopot.
Efter et par hundrede kilometer så vi en Shell tankstation og da vi ikke havde diesel nok helt til Sopot, kunne vi lige så godt tanke her, vi kunne jo ikke vide hvor tæt tankstationerne lå i Polen.
Men det var lidt af en overraskelse at tanke "på polsk", straks vi kørte ind ved tanken kom en mand springende og som en selvfølge tankede han og vaskede ruderne på bilen. Der var heller ikke noget med at betale forud, som vi oplevede i Rusland. Når bilen var tanket foregik resten som i Danmark.
Diesel var nok det eneste, der var ligeså dyrt som i Danmark
Vejens standard svingede meget, generelt var den bedst på landet, i byerne knib det lidt mere, der var vejbanen mange steder meget slidt og med huller.
Trafikkulturen er et kapitel for sig, trafikken blev meget tæt i løbet af dagen og efterhånden som vi nærmede os Gdynia. Færdselsloven må vist siges kun at være vejledende. Det gælder både ved hastighed og overhalinger, Polen har også Europas dårligste ulykkesstatistik, der sker rigtig mange ulykker med dødelig udgang. Det vidner de mange kors og blomster langs vejene om. Vi oplevede dog ingen ulykker på hele turen.
Ved 15.30 tiden var vi fremme på pladsen i Sopot, plads nr. 19.
Der var en meget venlig betjening, og engelsk var ikke noget problem.
Sopot er en lille by der ligger mellem byerne Gdynia og Gdansk, den har oprindelig været beboet af bedre stillede borgere fra de to storbyer. 
I dag er mange af de store villaer dårligt vedligeholdt. Men der arbejdes på at bringe Sopot tilbage til den oprindelige storhedstid. Ud til stranden ligger nogle flotte hoteller og hovedgaden er blevet gågade, der slutter i et større anlæg nede ved stranden, i øvrigt betalt af EU. Campingpladsen er ikke opdelt, man må placere sig som man vil og strøm- standerne jævnt fordelt.
 El-standeren er låst, men næsten inden vi havde fået placeret campingvognen, stod der en mand og ventede, klar til at sætte el-stikket i. Her på pladsen bruges schukostik, så det gav ikke problemer, men andre steder bruges en anden type stik, hvor jord er et ben på standeren. Der skal altså være hul i stikket, der hvor benet normalt til jord sidder, hvis man ikke har et sådant kan et almindeligt dansk 2 benet stik også bruges, men så har el-installationerne ikke jordfor- bindelse. 
Servicebygningen ligger i baggrunden, faciliteterne var ikke moderne, men der var rent og pænt over det hele. 
Bag ved de store træer ligger der flere store og moderne hoteller, samt et nybygget vandland. 
Ikke langt fra campingpladsen ligger denne dejlige strand, måske lidt koldt her sidst i september, men en sommerdag....... 
De næste 2 dage endte desværre i regnvejr, ikke bare lidt dryp, nej rigtig kraftigt regnvejr, så vi kunne ikke så meget. 
Men det blev tørvejr igen, så næstsidste dag i Sopot tog vi s-toget ind til Gdansk. Der var bare det at på billetautomaten stod der ikke noget om hovedbane- gården, kun de enkelte stationers navne. Vi valgte desværre forkert, så vi kom af 2 stationer for tidligt, men da polakkerne er venlige og hjælpsomme  kørte vi med sporvogn det sidste stykke vej. 
Hovedbanegården, der hedder Glowny er en flot gammel bygning, bygget om- kring år 1900.
Herfra er der ikke langt til den gamle bydel med rigtig mange gamle huse fra hansestad tiden. Som så mange andrfe steder i Polen er der også i Gdansk mange byggepladser, bygninger skal restaureres og nybyggerier. 
Men vi havde kun denne ene dag til at se Gdansk og det er alt for lidt, det er en spændende og smuk by.
 
De mange dages regn har også sine spor i Gdansk, der ligger sandsække flere steder og floden Wisla, der løber igennem byen, har forhøjet vandstand til glæde for ænderne. 
Wielka Zbrojownia (Det store Tøjhus - våbenlager)
En voksende krigstrussel fra svensk side fik byens borgere til at forberede sig ved at bygge Det store Tøjhus til oplagring af krigsmateriel. Bygningen blev opført i 1602-1605. Bygget af røde, hollandske mursten, smykket med dekorationer udført i sandsten og rige forgyldninger.
Ulica Mariacka er en utrolig smuk gade med nogle meget smukke huse.
Ulica Mariacka med Maria Kirken i baggrunden.

 

 

Billedet nederst:
Porten i Brama Mariacka (Maria-porten), stadig med Maria kirken i baggrunden. 

Den gamle havnekran, der er fra midten af 1400-tallet, er nyrestaureret sammen med hele havnefronten ved Motlawa.
Havnekranen havde 2 funktioner, den var både byport og kran. Som kran blev den brugt til at laste og losse skibene ved kajen, men den fungerede også som mastekran. 
Energien til kranen kom fra de 2 store trædemøller inde i kranhuset - billedet nedenunder. Oprindelig var det mænd, der måtte gå i trædemøllen, men senere blev det heste.
Ulica (gade) Dluga - Lange Gade - med Brama Zlota - "Den Gyldne Port" - i baggrunden. Bagved "Den Gyldne Port" den såkaldte Kongevej. 
Byporten Brama Zlota er bygget i årene 1612-1614 i renæssancestil, tegnet af  Abraham van den Blocke.
Uphagens hus, er et rekonstrueret købmandshus fra det 18. århundrede, det ligger på Ulica Dluga 12, som der står over døren på billedet nedenunder. 
Husene langs Ulica Dluga er 1600-tals huse fra Hansestadstiden. 
Men mange er ikke så gamle, idet Gdansk blev meget ødelagt under 2. verdenskrig, så de er kopier efter de oprindelige huse.
Stenskulpturerne, der smykker portbygningen øverst på bygningen, er udført af Piotr Ringering og de symboliserer dyderne: besindighed, retfærdighed, fromhed og enighed.
Bagved portbygningen ses fængselstårnet.
Billedet herover:
Maria Kirken er en af verdens største murstenskirker.
Det 12 meter store astronomiskeur på kirken viser bl.a. time, dag, måned, samt solens og månens position. 
Den røde bygning i forgrunden er The Royal chapel.

En smal smøge ved Maria Kirken.

 

Sct. Nicholai's kirkens interiør. Gdansk' ældste kirke.

Dlugi Targ med Neptun springvandet.
Det er sidste dag i Gdansk, i morgen lukker vores campingplads og vi kører til Ulveskansen og De Mazuriske Søer.

 

 

Til 2. del 

 
 Til top
Senest opdateret den 06. marts 2021  © nbm.dk 2003 - 2021