Forside Postkort Tilbage til
Snapshots
Fotogalleri Multimedie
program
Om os

Grænselandet
Påsken i 2015 brugte vi på at se lidt mere på Sønderjylland og Nordslesvig. Det er et spændende og historisk landskab, ikke mindst i lyset af krigen i 1864.
Vejret var meget blandet, sol, regn, sne, lidt varme og meget kulde!!
Vi boede på DCU's campingplads i Kollund, der er et godt udgangspunkt til hele området.
Dagebøl er en lille tysk by i marsken, omgivet af diger og porte ned til havnen, hvor færgerne fra de mange øer i vadehavet ankommer.  
Men det er også et godt område for de mange gæs.
Da vi var i området skulle vi selvfølgelig også en tur forbi Husum, for at se de mange krokus, der stod i blomst lige nu.
Men også havnen i byen er lidt speciel, især når det er ebbe, for så ligger bådene på bunden. Bådenes ankomst og afgang bestemmes af tidevandet.
S
Dannevirke - Danmarks gamle grænse mod syd - er stadig under udbedring og vedligeholdelse. Det er en lidt underlige tanke, at her har gået danske grænsevagter igennem 1.000 år - indtil 1864. Murstenene er næsten 850 år gamle, hvor mange af de mursten vi laver i dag kan opnå den alder??
Schleswig Domkirke er også et besøg værd.
I Dybbøl ligger et museum for krigen i 1864, det er utrolig spændende og oplysende om hele den tid i dansk historie. Der er guidning og oplæsning af dagbøger fra soldaterne, der havde en dagligdag ved skanserne i 1864. Mange af husene, der skal ligne omgivelserne ved skanserne er bemandet. På billedet her over har en af pigerne taget et blåt plasticfad i brug - det er nok ikke helt historisk korrekt!!

Dybbøl mølle - tvende gange skudt i grus - maler stadig mel.
Det er dybt fascinerende og lidt uhyggeligt at gå en runde ved skanserne og tænke på de grusomheder de danske soldater måtte lide på grundt af en regering, der ikke ville se realiteterne i øjene. Har læst "Slagtebæk Dybbøl"!!

Til top
Senest opdateret den 13. april 2015  © nbm.dk 2003 - 2015