Forside Tilbage til
Postkort
Snapshots Fotogalleri Multimedie
program
Om os


Götakanalen
1. del

Til 2. del Til 3. del
Götakanalen - Sveriges blå bånd - begynder faktisk i Trollhättan, for det var her Balzer von Platen i 1798 blev valgt ind i Trollhätta Kanalens bestyrelse og dermed fik kontakt med datidens fremmeste ingeniører i kanal- og slusebygning.

De første ideer om at kunne forcere de meget vold- somme fald begyndte i 1500-tallet, men først i 1718 forsøgte Christohper Polhem at sprænge slusekamre i klipperne ved faldene, men arbejdet blev aldrig helt færdigt, for i 1754 stoppede byggeriet dels på grund af en arbejdsulykke og dels var pengene sluppet op.

Billedet til venstre er et af de første slusekamre der blev taget i brug år 1800.

De første sluser kunne tage skibe op til 140 tons, men de blev snart for små, så i 1838 påbegyndtes byggeriet af større sluser - billedet til højre - , de blev indviet den 5. januar 1844. 

Nils Ericson ledede byggeriet af sluserne, brøderne John og Nils Eriksson begyndte deres karriere ved byggeriet af Götakanalen. Derefter skiltes deres veje. Nils ændrede sit efternavn til Ericson, til stor irritation for John.
John Eriksson rejse til England og senere Amerika, han opfandt bl.a. mange ting den moderne skibsskrue.
Han er begravet på Filipstad kirkegård.

Også de nye sluser blev snart for små, så i 1916 blev de nuværende sluser indviet. De kan tage skibe på godt 4.000 tons. 
Sluserne er løbende blevet moderniseret, sidst i 1974, hvor vintersejlads blev muligt
 De store sluser bruges af erhvervsskibsfarten, men ikke noget er for småt!
Billedet til venstre.
I sommermånederne er der også en livlig trafik af lystsejlere. 

Men det der har givet sejladsen problemer, giver vandkraften muligheder.
Olidan - herunder - er Sveriges første større vandkraft- projekt. Kraftstationen blev indviet i 1910. Der var en del modstand mod projektet, man mente ikke der var brug for så meget el-kraft. De oprindelige 4 turbiner er i dag blevet til 13. Vandgennemstrømningen er øget fra 20 kubikmeter til 950 kubikmeter /sek.

 Billederne ovenover er til venstre Olidan og til højre de store Trollhätta fald, genskabt for turisterne nogle få minutter i sommermånederne.

 


"Lilla Paris" som Birger Sjöberg kaldte Vänersborg, ligger ved Vänerns bred hvor Götaelven begynder.
Vänersborg har stadig lidt småstadsidyl og en tur langs Vänerns bred bringer os ud til statuen af Frida eller som hun i virkeligheden hed Karin Lustine.

Statuen af Karin Lustine har altid har friske blomster i hånden. 
Birger Sjöberg friede til Karin Lustine i 1906, men fik en kurv.
Birger Sjöberg døde i 1929.
  Inden vi fortsætter til Sjötorp og Götakanalen, tager vi lige en smut omkring Köpmannebro og Dalsland kanal.

Billedet til venstre - en sluse ved Köpmannebro med vejbroen med inlandsvägen i baggrunden.

Ved byen Håverud møder vi Dalsland kanalen igen. Dalsland kanalen følger stort set smukke og uforstyrrede søer, der er kun 10 km kanal, der er gravet.
Her forbindes søerne af en elv, der ikke er sejlbar hele vejen, så det har været nødvendigt at kunne sejle hen over forsen. Elven krydses her både af akvædukten, en jernbanebro og en vejbro. 

   Vi forlader nu området ved Trollhättan og på vej mod Mariestad kommer vi forbi Lackö slot, som familien De la Gardie i 1600-tallet byggede om og til. Slottet ejes i dag af den svenske stat.
 Efter en smuk tur gennem det svenske landskab er vi snart i Mariestad. Byen blev grundlagt i 1583 af Gustav Vasa's søn Hertug Karl - den senere kong Karl IX af Sverige - der hædrede sin hustru Maria ved at give byens hendes navn - Mariestad.

Det er en lille hyggelig by, der tiltrods for danskernes mange plyndringer har mange gamle huse.

 
 Mariestads kirke er opført omkring år 1600, den ligger meget højt så den har tidligere fungeret som sømærke for søfarende på Väneren.
Väneren er drikkevandsmagasin for ca. 650.000 mennesker og er Sveriges største vandkraftsdam.
Søen er rig på øer og skær, der er ialt 22.000. En af disse øer er Torsö, der ligger lidt nord for Mariestad, i midten af 1990'erne fik øen en bro
Til top  
  Til 2. del
Senest opdateret den 16. januar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014