Forside Tilbage til
Postkort
Snapshots Fotogalleri Multimedie
program
Om os


Götakanalen
2. del

Til 1. del Til 3. del
 Så er vi nået til Sjötorp og Götakanalen.
Götakanalen strækker sig mellem Väneren og Mem ved Østersøen.
Her er det "Nana" af Nivå, der er på vej ud af den sidste sluse i Götakanalen ud i Väneren. 
 I Sjötorp er er også en havn efter sluserne, her er bådeværft, hvor der er bygget over 500 både siden kanalen blev bygget.

Det smukke gamle træskib gør klar til afgang.
I det gamle havnemagasin er der indrettet kanalmuseum, hvor der er udstillet gamle søkort, redskaber, bådmotorer og meget mere.

  Den store røde magasinbygning i Lyrestad er bygget af overskuds- materialer fra kanalbyggeriet.
Legepladsen i Nordkvarn er bygget med EU støtte. Her kan børn og barnlige sjæle prøve at sejle på Götalkanalen og prøve både at være skipper og slusevagt på en  sluse. 
  Kanalen krydser mange vandløb, Her ses vandløbet nederst og ovenover anes en mast på et sejlskib på Götakanalen.
Vandløbene kan ikke bruges til kanalen, da de har meget varieret vandmængde og vandet fører en masse dynd med sig, som vil skabe problemer i sluserne. Samme problem er der med mindrer søer, det er kun de større der indgår i kanalsystemet. De mange mindre kuperinger i terrænet er udjævnet, så kanalen snart ligger gravet ned i landskabet og snart er lukket inde med kraftige diger.
I Østre Hajstorp nyder slusevagten det gode sommervejr, mens lystbåde og passagerbåde passerer i en lind strøm. Sluserne - på nær 2 - er hydrauliske, så arbejdet er ikke så hårdt som oprindelig, hvor det hele var håndbetjent. Men det er selvfølgelig ikke kun sluserne og regulering af vandmængden ind i og ud af sluserne der skal passes, der skal også en gang imellem gives en hånd til bådene, især hvor skipperen er alene.  
M/S Juno er verdens ældste i driftværende skib med overnatningsmulighed, fordelt på 29 kahytter, bygget i 1874 på Motala Werkstad i Motala til sejlads på Götakanalen. 
Den blev oprindelig drevet af en dampmaskine, men den blev udskiftet til en dieselmotor i 1956.
Du kan læse mere om både rederiet og M/S Juno her.
Passagerbådene på kanalen har første ret til sluserne, så lystsejlerne må pænt vente, tålmodighed er en god ting når der sejles på kanalen.
Men snart er Juno ude mellem de grønne marker igen og passagerne hygger sig på dækket.
  Det er ikke kun det svenske flag der er blåt og gult også markerne har de nationale farver.
Snart er vi i Töreboda, hvor kanalen krydses af jernbanen.
Og i Tøreboda finder vi også Europas mindste færge "Lina". Den krydser Götakanalen på ca. 20 sekunder, den medtager gående og cyklister. Der er jævnt travlhed hele dagen og ikke mindst morgen og aften. De gående og cyklisterne sparer en halv kilometer ved at benytte den lille færge.

Færgeoverfarten blev startet af pensioneret lokofører Oskar Lindhult i 1919. 

Efter nogle få kilometer eller sømil når vi til den lille gæstehavn og campingplads "Vassbacken".
På en lille halvø ude i kanalen ligger campingpladsens reception og en lille cafè. 
Du kan læse mere om stedet på www.wassbacken.com Lystfiskerne deltager i en fiskekonkurrence i Götakanalen.
Hvis det bliver for varmt kan man jo bare tage dukkert i kanalen, vandet er forholdsvis rent, da der i forbindelse med slusningen jævnligt tilføres nyt vand fra kanalens højest liggende sø Viken.  
   En af kanalbaadene - Sandön - har lagt til ved cafeen.
Ved Götakanalens indvielse i 1822 blev Vassbacken knudepunkt mellem kanalen og landevejen. Postdiligensen mellem Mariestad og Karlsborg havde stop her og der var brug for et postkontor, som blev indrettet i det røde hus. Huset rummer nu et lille postmuseum. 
   Morgenstemning ved gæstehavnen.
Landevejstrafikken krydser kanalen mange steder, så der måtte etableres en bro. De fleste broer er rullebroer, det vil sige at de rulles til side når skibene skal passere. 
Disse broer styres centralt, broerne i mellem Töreboda og Vassbacken styres af brovagt i Staangs. Broerne er videoovervåget, så vagten kan følge trafikken både på kanalen og på landevejen.
Men teknik har det med at svigte en gang imellem, og det var hvad der skete en morgen i Vassbacken, så kanalbåden "Diana" måtte pænt vente til der kom assistance og fik den drilske rullelbro til at fungere igen.  
Midt på sommeren er der en jævn trafik af kanalbåde, der dels sejler kortere ture mellem Sjötorp og Karlsborg og dels sejler flerdagsture mellem Stockholm og Göteborg.
 Billedet ovenover er undtagelsen der bekræfter reglen, en rigtig sommerstyrtregn. 
 Selvom der er dejligt i Vassbacken skal vi jo videre, og hvad er mere afstressende end en rigtig dejlig svensk sommerdag på Götakanalen.
Kanalen er ikke lige bred over det hele, så nogle steder er der etableret mødeplads.
Langs med den gravede del af kanalen er der opstillet alnstenar (alen-stene) for hver 1.000 alen, det svarer til 593,8 meter. 
De blev brugt til at beregne prisen for at blive trukket af heste eller okser.De kan også bruges til at beregne hastigheden, i det det skal tage mindst 4 minutter mellem hver sten for at overholde hastighedsbegrænsningen på 4,8 knob.

Ikke langt fra Vassbacken ligger lanthöjen, der med en obelisk markerer det højeste punkt på den gravede del af kanalen.

 
 Tåtorp  er den sidste sluse inden søen Viken, der er det højeste punkt på Götakanalen. Den er den ene af de to manuelle sluser der er tilbage.
Turen over søen Viken slutter i denne smukke kanal øverst. Men inden turen til næste sø - Botten sjön - skal denne sluse med støbejernsbroen passeres. 
Broen er engelsk konstruktion, men fremstillet i Sverige i forbindelse med bygningen af Götakanalen, den er stadig funktionsdygtig. 
Efter turen gennem sluserne, kan vi ligesom denne flotte gamle båd drevet af en dampma-
skine lægge til ved Fors- vik og gå på
marked. I Forsvik har der været industrivirksomheder lige siden 1400-tallet, de nuværende bygninger er fra 18- 1900-tallet, men i dag er der industrimuseum i bygnin- gerne.
En af aktører til dagens festligheder har nederdel på, det er ikke fordi han er skotte, nej det er en snedkerkjole, som blev brugt af snedker- ne i gamle dage.












Men der er en grund til at dampbåden sejler og der er marked.
Den gamle brygge eller anløbsbro er blevet fornyet og skal indvies. Det skal selvfølgelig foregå på behørig vis med taler og kanonsalut og det hele afsluttes med at alle "arbejderne" har fået fri og kan svinge sig i dansen.
 
   
  Turen fortsætter til Karlsborg, hvor Götakanalen munder ud i Vätteren. Her er der en hyggelig lille havn og by. 
Her på Vanæs odde ligger en fæstning der gav byen sit navn, Europas største fæstning.
Grunden til bygningen af fæstningen ved Vätterens bred blev lagt, da Sverige tabte Finland til Russerne i 1809. Finland havde da været under Svensk herredømme i 700 år, så nu følte Sverige at Rusland var kommet lidt for tæt på Stockholm. For at vinde lidt tid til mobilisering ved et evt. angreb på Sverige blev fæstningen Karlsborg bygget længere inde i landet. Den blev påbegyndt i 1819 og byggeriet var planlagt til at vare 10 år, men der gik 90 år inden fæstningen stod færdig
Ringmuren, der omkrandser hele fæstningen er 5 kilometer lang, indenfor er der kasserne, garageanlæg, depoter og værksteder. Der blev også bygget sygehus og boliger til ansatte og civile. Garnisonskirken - billedet til højre - var planlagt til at kunne rumme den svenske riksdag, hvis Stockholm skulle forlades.   
  Der blev også bygget en bolig til kongen - billedet til venstre -, men den blev placeret udenfor fæstningsom- rådet. 
  Efter Karlsborg skal vi over søen Vätteren. Søen er 135 kilometer lang og godt 30 kilometer bred og har en dybde på omkring 100 meter. Vätteren leverer lige som Vänern drikkevand til mange mennesker.
Til top  
Til 1. del  Til 3. del
Senest opdateret den 16. januar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014