Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri  Multimedie
program
Om os


Efterår på Bornholm
3 .del

Til 1. del Til 2. del Til 4. del Til 5. del
 
Vi fortsætter vores videre færd på Bornholm. Mange turister cykler rundt på øen, men som det fremgår af dette, kan det godt blive lidt anstrengende, der er nogle barske bakker ind i mellem.
Bemærk de smukke vejsten i granit, en afmærkning der er brugt gennem mange år.
Salene bugt, en udsigt kunstmaleren Oluf Høst også satte stor pris på. Høst havde næsten den samme udsigt fra sit elskede "Bognemark", som han kaldte det lille husmandssted, - der oprindelig hed "Skovly" - han købte i 1935. Stedet findes ikke mere, det nedbrændte totalt en stormfuld nat nogle få efter Oluf Høst's død - det var hans sted.
Men turen gå nu den anden vej på, mod Svaneke, og det første vi møder er Rankløve skåret. En klippespalte tær på kysten, et sted unge mennesker morer sig med at springe over!
De 20 meter høje klippevægge virker dramatiske i den vilde skærgård.
Bølshavn er en af de mange små idylligske havne langs Bornholms kyster, opstået omkring en naturhavn og så efterhånden udbygget med moler og kaj.
Oprindelig var der flere erhvervsfiskere, der sejlede ud fra havnen, men i dag er det kun fritidsfiskere.
Vi fortsætter videre af kystvejen mod Svaneke, og snart har vi "Hellig Kvinde" på vejens venstre side. I tidligere tider hilste man ærbødigt på Hellig kvinde og hendes børn.
Et sagn fortæller, at den høje sten var en hellig kvinde og de små sten hendes børn. For at undgå en truende fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten.
Bag ved den høje bautasten ses en skibssætning, der stammer fra yndre jernalder, ca. 1.500 år gammel.
Efter Hellig Kvinder kommer Listed, en lille by hvor mange af husene bruges til fritidshuse, men havnen har dog enkelte erhvervsfiskere tilbage. Der er en båd på vej ind i havnen på billedet

Den sidste havn inden Svaneke er Vigehavn. De mange små havnes forhistorie er stort set den samme, de er opstået omkring en naturhavn, hvorfra bønderne fra oplandet har haft deres båd liggende og som de fiskede fra om efteråret.
Som det fremgår af billedet, er det også kun fritidsfiskere og fritidsbåde der er hjemmehørende her. I baggrunden skimtes nogle røgeriskorstene, tidligere har der været flere røgerier i hver af de små bysamfund med havne. De fleste er lukket, nogle er ændret til fiskerestauranter og en lille håndfuld driver røgeri som i gamle dage.
Inden vi kører ind i Svaneke kommer vi forbi byens tidligere vandtårn, tegnet af arkitekt Jørn Utzon, opført i 1952.
I folkemuinde blev det hurtigt til "Borgmesterens malkeskammel".
I byens nordvestlige del er Oluf Høst født. Det er forholdsvis nemt at finde, idet gaden er opkaldt efter byens berømte søn.
På huset er der også et skilt, der fortæller, at det var her at Oluf Høst kom til verden.
Huset er privat ejet, så der er ikke adgang til hus eller have.
Byen Svaneke er bygget på et meget kuperet terræn, det meste af undergrunden er granit, så der er ikke blevet lavet meget planeringsarbejde oprindelig. Det fremgår også af husenes høje sokler og høje trapper. 
Svaneke havn er også blevet indtaget af fritidssejlere og -fiskere. Oprindelig var der forbindelse til Christiansø fra Svaneke, men postbåden Peter er flyttet til Gudhjem.
Når det er dårligt vejr kan Gudhjem ikke altid anløbes, men så bruges havnen i Tejn, der har meget fine besejlingsforhold. 
Bemærk at også i Svaneke er der porte til indehavnen, der kan lukkes i uroligt vejr.
Årsdale mølle er en af Bornholms bedst bevarede Hollandske møller. Alle møllens funktionerer intakte, så der er mulighed for at male mel eller grutning til dyrene.
Møllen er opført i 1877 og har været i brug indtil 2003.
Møllen havde oprindelig kludesejl på vingerne, men i 1920 fik møllen selvkrøjer og selvsvikker.   
  I Nexø har forfatteren Martin Andersen haft sin opvækst. Familien flyttede fra København i 1877, da Martin var 8 år.
Martins far, Hans Andersen, stammede fra Balka, Martins bedsteforældre boede stadig på det lille husmandssted ikke langt fra hjemmet, så Martin var en hyppig gæst der.
  
Vi kører nu ind i landet på vej til Åkirkeby, ikke langt fra Nexø kommer vi forbi Louisenlund.
Det er et stort område med omkring 50 bautastene, hvor den ældste er fra bronzealderen. Kong Frederiks VII besøgte stedet i 1851 og blev så begejstret for stedet at han købte det og opkaldte det efter grevinde Louise Danner - "Louisenlund".
 
I Åkirkeby ligger Bornholms hovedkirke eller var oprindelig. Det var her gejstligheden havde sit årlige landsmøde indtil 1700-tallet. Det var herfra de lokale præster fik meddelelser fra myndighederne, de skulle informere den lokale menighed om.
Det var også her middelalderens veje krydsedes og landstinget samledes.
Efterhånden voksede der en lille landsby op omkring kirken, det var først da jernbanen kom til byen i 1900, at der kom mere liv i handelen og der voksede en by op.

Kirkens brede og rumlige tårn var til opbevaring af kirketiende, indtil det blev overtaget af magasinbygningen på Hammers Hus.

Kirken var i middelalderen viet til Johannes Døberen og der hed derfor Skt. Hans kirke. Måske også en påmindelse om, at det var lørdagen før Skt. Hans, at landstinget mødtes her.

Døbefondten er fra begyndelsen af 1200-tallet, det er den gotlandske stenhugger Sigraf, der har lavet den i gotlandsk sandsten. På siderne scener fra Jesu liv.
 
 
Så er dagen ved at være gået og turen går tilbage til Gudhjem.
I morgen kører vi til Nordbornholm. 
Til top 
Til 2. del Til 4. del
Senest opdateret den 25. februar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014