Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri  Multimedie
program
Om os

Beijing
1. del


Til 2. del Til 3. del Til 4. del
Jeg linder lidt på rullegardinet, en ny dag er begyndt ind over Mongoliets snedækkede bjerge. I aftes ved 21 tiden lettede vi fra Københavns lufthavn og om et par timer lander vi i Beijing, Kinas hovedstad efter en flyvetur på 8½ time. Det bliver dejligt at komme ud og få strukket benene og føle rigtig frisk luft. Inden vi lander når vi at se lidt af Beijings forstæder, moderne byggeri med højhuse og store motorveje.
Men snart er vi nede og skal i gennem diverse kontrol inden vi får vores bagage udleveret.
På turen fra lufthavnen ind til vores hotel, får vi det første indtryk af Kinas hovedstad,
en moderne storby med motorveje og højhuse i glas og beton. Men det er også kontraster-
nes by.
 
 
  Efter at vi har fået checket ind på hotellet kan vi godt nå en lille tur i de nærliggende Hutonger inden middagen.
Avisen studeres grundigt af den lille kineserdreng. 
Mange Hutonger er bliver ofret for nybyggeri, men der er endnu områder, hvor man kan opleve det oprindelig Beijing.
Disse Hutonger her er ikke registreret som bevaringsværdige, så de bliver ikke vedligeholdt af byen, men derved er der også lidt af det oprindelige dagligliv i gaderne.   
  Der er mange forskellige butikker, nogle mere etablerede end andre.
Men det hele foregår ude på gaden, der er ingen problemer med fødevarene nu, hvor temperaturen er omkring 0 grader, men om sommeren, kan temperaturen nemt snige sig op på 30 - 40 grader.  
  Der er ikke mange turister her, så det er det rene uforfalskede dagligliv i Beijings Hutonger.
 
De gader, hvor der kun er boliger, er ganske smalle, der kan 2 ladcykler lige passere hinanden.
Her er det skraldemanden der har fået et godt læs.
  Den Himmelske freds Plads er kæmpe stor, det er en ubeskrivelig følelse at stå her , hvor så mange begivenheder har fundet sted. . I 1958 blev pladsen på Mao's foranledning  udvidet til næsten 40 hektar, så der blev plads til ca. 1. mill. mennesker.  Det er verdens største plads. Mange, både kinesere og udlændinge, stiller op til fotografering her med den Himmelske Freds Port og Mao'sportræt som baggrund.
   
 
 
Pladsen er omgivet af officielle bygninger, bl.a. Mao Zedongs mauso-
leum, Folkets Store Hal, hvis konferencesal har plads til 10.000 mennesker - og mod nord. Den Himmelske Freds Port med  Den Forbudte By bagved. Her er det et mylder af mennesker, nogen skal fotograferes sammen med vagterne, andre skal videre ind i den forbudte by. Den Himmelske Freds Port er bygget i 1417 under Ming dynastiet. Det er herfra kejserne har talt til folket og i 1949 proklamerede Mao Folkets Republik herfra.
   
 Men vi fortsætter ind gennem porten til Den forbudte By. 
Den forbudte by var oprindelig kejserens bolig, og der måtte ingen almindelige mennesker komme indenfor, hvis de gjorde betyd det den visse død. Her færdedes kejseren og  kejserinden. Men derudover boede der hele hoffet, der bestod af mange forskellige grupper, konkubinerne og eunukkerne, der begge havde en stor magt i kraft af deres nære tilknytning til kejseren.
Rigets forskellige embedsmænd havde kun adgang nær de var indkaldt til møde for at blive indformeret af kejseren.
Kejserens farve var gult, alle tage er gule i Den forbudte By, ingen andre måtte have gule tage. Den forbudte by har været bolig for 24 kejsere i 492 år.
 Området måler 760 meter fra øst til vest og 1.000 meter fra nord til syd.
Hvis man virkelig skulle se det hele ville det tage både dage og uger, det er så fantastisk, både bygninger og udsmykninger, midlerne har stort set været ubegrænsede. På alle tage er disse fabeldyr med en mand der forrest rider på en høne, det er for at beskytte bygningen mod alt ondt. Men tilliden har svigtet lidt, for der er monteret lynafleder på flere af bygningerne!
De forgyldte krukker på billedet til højre er til vand i tilfælde af brand
  Den kinesiske løve møde vi mange gange, de optræder altid parvis, hunløven har en unge under sin venstre forpote og hanløven har en kugle under højre pote. 
Efter kejserdynastiets fald i 1912 gik området i forfald og ufatteligt store mængder kunstskatte forsvandt.  
Vi fortsætter ind i kejserens mere private gemakker, hvor der fortrinsvis var adgang for kejseren og kejserinden, samt konkubiner og eunukker. 
Vi besøger bl.a. konkubinen Cicci's hus. Cicci havde født kejseren en søn, hvad kejserinden ikke havde. Efter kejserens død, blev Cissi's søn kejser i en alder af 3 år og Cicci blev hans rådgiver og enkekejserinde.  
  Efter en meget spændende formiddag er det tid til frokost i Nationalmuseet restaurant.
Nu er der ikke den store forskel på om det er frokost eller middag i Kina, menuen er stort set den samme.
Så er frokosten forbi og vi er igen ude i trafikken.
Vi er på vej til Himlens Tempel, der også er omgivet af en kæmpe park. Kineserne er meget sociale, men da deres boliger er meget små mødes man i parkerne.
I parken til Himlens Tempel er der mange samlet i små grupper, hvor man spilller forskellige spil.
 
  Nogle andre danner små kor, nogle stiller bare op og synger ledsaget af et enkelt instrument. Det er hovedsagelig gamle kommunistiske sange, der hylder det kinesiske samfund.
Mange er lidt ældre og de har gode minder om et stabilt samfund med arbejde til alle og en rimelig økonomi. 
 Himlens Tempel består af mange bygninger. Templet for Bøn om God Høst er et af de aller smukkeste templer. Alle bygningsdele har en symbolsk betydning. Bemærk at tagene her er af blå glaserede tagsten, det er kun Kejserens palads der må have gult tag.
Alt tømret er så nøje tilpasset at det er samlet uden brug af søm.
Den bygning vi ser i dag er fra 1890, idet den oprindelige nedbrændte i 1889.
Kejseren kom hvert år med et stort følge til vintersolhverv for at meditere og bede om en god høst.
 
Fra Himlens Tempel fortsætter vi til Det Runde Alter ad en 360 meter lang gang boulevard mod syd.   
 
Til højre står vi nu på Det Runde Alter. Den lille pige står på den sten Kejseren også stod på. Tallet 9 var kejserens tal, så også her går alt op i 9. Der er 3 "etager" op til alteret, den inderste flisecirkel har 9 fliser, den næste 18 og den 27. cirkel har 243 fliser.  
  Kineserne tilbringer meget tid ude i det fri, her sidder en kvinde og læser. 
Men snart går dagen til ende og vi kører tilbage til hotellet.   
Til top  
  Til 2. del
Senest opdateret den 8. februar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014