Forside  Tilbage til
Postkort
Snapshots  Fotogalleri  Multimedie
program
Om os

Beijing
3. del


Til 1. del Til 2. del Til 4. del 
  Vi er stået tidligt op for at begynde dagen i parken ved Himlens Tempel. På vej derhen kan vi nyde denne smukke solopgang over Beijing. 
Manden på ladcyklen, en af byens mange cykelvognmænd, sidder og taler i mobiltelefon, han er måske ved at lave dagens aftaler. I parken er der allerede mange mennesker, der dyrkes taiche eller andre former for bevægelse, spilles badminton,  luftes kanariefugl, spilles skak og meget mere.
Der er mange forskellige Taichi-hold, der er en blanding af meditation og bevægelse. Gettoblasteren sørger for musikken på cassettebånd, så alle kan følge rytmen. .
 
 Et par  turister forsøger sig også med taichi.  
  Selvom det er vinter med temperaturer omkring frysepunktet, har de fleste hængt overtøjet rundt i træerne
Et andet sted i parken går en mand og maler kinesiske skrifttegn på fliserne, der består af ordsprog og kloge sentenser.
  Men tiden går hurtigt, så vi må snart tilbage til hotellet og spise morgenmad. 
Da vi kommer ud på gaden er den stilhed og fred, der var inde i parken forbi, nu er morgentrafikken kommet i gang, det er rent kaos, gadekrydsene er mere eller mindre blokeret af biler, cykler og gående. 
En motorcykeltaxa venter på kunder og ved vores hotel er gadesælgerne også kommet på benene, men der er jo også kunder. De flotte "Rolex" ure frister turisterne, tænk at man kan købe et "ægte Rolex ur" for under 100 kr!
 
  Medens vi venter på vores bus kommer fragt-manden sindigt kørende forbi med et læs øl.
I den anden ende af Beijing venter cykeltaxaerne - Rickshawerne - på os. 
Og snart har vi sat os godt til rette i den bløde sofa og fået et tæppe pakket godt om benene så vi ikke fryser.
  Chaufføren svinger sig i sadlen og det går rask fremad. Vores mål er nogle af de gamle hutonger med de traditionelle smalle gader fra det gamle Beijing. 
Først skal vi se et embedsmandshjem, her kan man se beboernes status på hvor mange bjælkeender der er over indgangsdøren. Embedsmanden har 2 bjælker, der kommer til syne over døren, hvis man har 4 bjælker hører man til i de højeste sociale lag
  En ældre kineser nyder den varmende morgensol.
Vores næste stop er en børnehave. Der ser lidt tomt ud, men det skyldes at børnene er inde, hvor de leger og synger.
 
Kineserne er ikke vant til at have meget varme på inde, så børnene er varmt klædt på. Det fik vi også at mærke en aften, hvor vi var i teateret til en Kung Fu forestilling. Dørene ud til det fri stod åbent helt til forestillingen begyndte, så med udendørs temperaturer på omkring 0 grader eller derunder var der ikke mange plus grader indendøre. Men heldigvis var vi varmt påklædt, så vi kunne holde varmen.
Varetransport i hutongerne kan kun foregå på cykel, gaderne er så smalle, at der ikke er plads til biler. Her er ladcyklen læsset op med kul.
 Her er vi på besøg i en privat bolig, der beboes af en pensioneret embedsmand. I kina er pensionsalderen omkring 55 år og som tidligere embedsmand udbetales der en mindre pension, der suppleres med at vise boligen frem for turister.
Bemærk de mange kul, der er stablet op ad muren.
 
 
 
Formiddagen afsluttes med et sidste besøg i et privat hjem i hutongerne, hvor vi skal spise frokost. 
Men om det hedder frokost eller middag er der ikke den store forskel på, menuen er stort set den samme. Mange forskellige små retter, lige så mange som der er gæster omkring bordet, serveres i skåle. Kineserne bruger spisepinde, så i løbet af en uge bliver man helt god til det. Der serveres altid øl til maden, men ikke som Danmark, man får en flaske hver. Øl flaskerne er på en liter, så man deles om et antal flasker. 
  Men er man ikke til øl, har Coca Cola gjort sit indtog i Kina, så man kan altid vælge et af deres produkter.
Efter frokost forlader vi hutongerne og rickshawerne for at begive os ud i Beijings tætte trafik på vej til næste mål - et  Lama tempel
  Templet ligger i Beijing, men når man passerer de dekorative keramik vaser på vej ind til tempelpladsen forsvinder det  hektiske byliv bag os.  
  Når vi kommer gennem porten hænger denne store klokke lige til højre for indgangen, vi fik desværre ikke dens malmfulde røst at høre.
Til højre er der en såkaldt hulsten, de var meget populære til udsmykning. De var forholds dyre, idet de kun findes på bunden af en sø i det sydlige Kina.
  Men det med roen er det nu så som så med, det myldrer med turister, munke og andagtssøgende. 
Den kejserlige familie vedkendte sig buddhismen og templet var derfor under deres bevågenhed
Lama templet bebos stadig af munkene, men besøges af mange turister.
Buddhister søger til templet i bøn i dette virvar af mennesker.
Bemærk de knælende på billedet til højre og røgen fra røgelsespindene.
 Den første bil i Kina tilhørte kejserinde Cixi. Men Cixi havde ikke kørekort og måtte derfor sidde på bagsædet, det kunne hun ikke acceptere som enkekejserinde, så hun sad på forsædet og bilen blev båret af tjenerne.
Cixi var oprindelig konkubine, men fødte kejseren en søn, hvorved hun blev forfremmet til medhustru..
  Derved blev hun enkekejserinde efter kejserens død, hvor hun fik indsat sin søn som kejser af Kina i 1861. Men da han endnu kun var et barn, blev det Cixi der tiltog sig en enorm magt.
  På billedet mederst til venstre ses bedemøllen, hvori der er indlagt forskellige bønner, og ved at dreje møllen rundt afsiges bønnerne. Lama templet er et større område med mange forskellige bygninger. Det var desværre ikke tilladt at fotografere inde i templerne, så vi måtte nøjes med udendørs optagelser.  
 
 Disse smukke kar stod der mange af på området, formentlig bruges de til vand, ligesom i den forbudte by, til slukning af brand, der hurtigt kan brede sig, idet  alle bygningerne er opført helt i træ.
Også munkene i dette Lama tempel omgiver sig med mange smukke ting. Enkekejserinde Cixi's tilknytning til klosteret har formentlig også været medvirkende til en vis økonomisk formåen. Løven og skildpadderne går igen i mange udsmykninger.  
 
  Besøget i Lama templet afsluttes med kinesisk ballet, klokkespil og abekongens dans.
Man kan jo ikke være i Kina uden at have spist Peking-and, så vi var på en af Beijings bedste restauranter til denne menu. Tilberedningen af anden er lidt anderledes end når man i Danmark steger juleand og ikke mindst måden den serveres på.
Anden skæres ud i ganske smalle stykker, der lægges på en usødet pandekage, der rulles sammen med nogle porestrimler og lidt soya. En meget fin spise, måske en mulighed til jul!. Aftenen sluttes i en af Beijing mange teatere, her skal vi se en rigtig Peking opera, dog i forkortet turistudgave.
  Men inden forestillingen har gæsterne mulighed for at se skuespillerne sminke sig, det er et større projekt, da alle er meget sminkede og i nogen store rober. Omklædningen til disse får vi dog ikke at se.
 
Så er endnu en spændende dag slut. Men i morgen venter nye oplevelser. 
Til top  
Til 2. del  Til 4. del
Senest opdateret den 08. februar 2014  © nbm.dk 2003 - 2014